Leptospira er en patogen bakterieslægt i gruppen af spirokæter. De aerobe, bevægelige og snoede bakterier er 5-25 μm lange og 0.1 μm i diameter med en bølgelængde på omkring 0.5 μm. Leptospira forårsager sygdomme som Weils sygdom (med gulsot, nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens), hjernehindebetændelse (meningitis), betændelse i hjertet (perikardit, myocarditis) eller kronisk infektion i nyrene, oftest blot i en influenzalignende sygdom.
Leptospiraslægten har fire vigtige arter, der igen inddeles serologisk i underarter (serotyper).
Den mest kendte (og farlige) variant er Leptospira interrogans serovar icterohaemorrhagiae.
Andre leptospiroser:
Infektion med Leptospira er størst efter kontakt med inficerede husdyr, med inficeret ferskvand eller med urin fra små gnavere.[2]
Leptospira er en patogen bakterieslægt i gruppen af spirokæter. De aerobe, bevægelige og snoede bakterier er 5-25 μm lange og 0.1 μm i diameter med en bølgelængde på omkring 0.5 μm. Leptospira forårsager sygdomme som Weils sygdom (med gulsot, nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens), hjernehindebetændelse (meningitis), betændelse i hjertet (perikardit, myocarditis) eller kronisk infektion i nyrene, oftest blot i en influenzalignende sygdom.