dcsimg
Image of common grape hyacinth
Creatures » » Plants » » Dicotyledons » » Asparagus Family »

Common Grape Hyacinth

Muscari botryoides (L.) Mill.

Almindelig perlehyacint ( Danish )

provided by wikipedia DA

Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides) er en flerårig, urteagtig plante, der anvendes i haver for sine smukke blå forårsblomster. Arten danner ikke aflæggerløg og formerer sig altså udelukkende ved frø.

Beskrivelse

Almindelig perlehyacint danner ægformede, brune løg som overvintringsorganer. Fra løget spirer to grundstillede og linjeformede, tykke blade frem. Bladene har parallelle ribber, hel rand og ensartet græsgrønne sider.

Blomstringen sker i marts-april, hvor man finder blomsterne samlet i en kompakt, endestillet klase på et bladløst skud, som dannes mellem bladene. De enkelte blomster er nikkende og dannet af seks krukkeformet sammenvoksede blosterblade. Frugterne er trerummede kapsler, der bliver gullige og papiragtige ved modning, og som rummer seks sorte frø.

Rodnettet består af en kage af trævlede rødder. Arten danner ikke aflæggerløg og formerer sig altså udelukkende ved frø.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,15 m (20 x 15 cm/år).

Hjemsted

Indikatorværdier alm. perlehyacint L = 7 T = 5 K = 4 F = 5 R = x N = x

Arten hører hjemme i det centrale og sydøstlige Europa. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med forårsoversvømmet, men ellers tør, sandet eller leret jordbund.

I de tørre enge på den store slette ved Zákányszék, provinsen Csongrád, Ungarn, findes planten sammen med bl.a. Achillea pannonica (en art af røllike), alm. kællingetand, bermudagræs, blæresmælde, blågrøn star, engsalvie, engsvingel, Euphrasia tatarica (en art af Øjentrøst), farvevisse, flerårig hør, gul snerre, kostfuglemælk, lancetvejbred, liden skjaller, stor blåtop, strandkrageklo, Thalictrum lucidum (en art af frøstjerne) og vårstar[1]




Note

Eksterne henvisninger

license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA

Almindelig perlehyacint: Brief Summary ( Danish )

provided by wikipedia DA

Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides) er en flerårig, urteagtig plante, der anvendes i haver for sine smukke blå forårsblomster. Arten danner ikke aflæggerløg og formerer sig altså udelukkende ved frø.

license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA