Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje. Håret Star er Danmarks almindeligste Star.
Håret Star er en flerårig urt med vandret krybende jordstængel. Alle overjordiske dele er hårede, selv bladpladerne, hvilket adskiller arten fra alle andre danske starer. Blomsterstanden består af 1-2 hanaks og nogle aflange og tykke hunaks. Frugthylstret er håret.
Europa og Kaukasus. Indslæbt til Nordamerika. I Danmark er den almindelig, bortset fra Nord- og Vestjylland, hvor den er sjælden.
Den findes på næringsrige og næringsberigede, fugtige steder, fx gødskede kulturenge og vejrabatter.
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje. Håret Star er Danmarks almindeligste Star.