Strålesolhat (Rudbeckia fulgida var. deamii) er en staude, der oprindelig stammer fra Nordamerika. Det er den variant af gul solhat (Rudbeckia fulgida), som bedst tåler tørke. Planten er god til bier og svirrefluer. Afskårne blomster holder meget længe i vase.
Strålesolhat er en løvfældende staude, der har en tueagtig vækstform. bladene sidder på stive stængler, og de er elliptiske med groft tandet rand. Oversiden er mørkegrøn og bærer spredte, stive hår, mens undersiden er lysegrøn. Bladribberne er bueformede og dybt forsænkede i bladets overflade.
Blomsterne ses fra august til slutningen af september, og de sidder på stive stængler, som er højt hævet over bladtuen. Det er typiske kurvblomster med lange, gule randkroner omkring en hvælvet knap af sorte midterkroner. Frøene modner jævnligt, og kan også spire under de rette betingelser.
Rodnettet består dels af en kraftig rodstok og dels af et groft, men tæt forgrenet net af finrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,6 × 1,2 m (60 × 5 cm/år).
Denne variant af gul solhat findes vildtvoksende på åbne skrænter og i lyse træbevoksninger med Sorghastrum nutans (et prærie-græs) på dybmuldet, fugtbevarende og mineralrig bund i de midtvestlige stater af USA (Ohio, Michigan, Missouri m.fl.).
På Ohios tørre prærier var planten at finde sammen med bl.a. følgende arter i 1835: alleghenyprydløg, amerikansk ceanothus, Delphinium exaltatum (en art af ridderspore), Helianthus giganteus (en art af solsikke), hvid farvebælg, Lespedeza angustifolia (en art af kløverbusk), langakset pragtskær, læderkrone, nyengelsk asters, orange silkeplante, Solidago rigida (en art af gyldenris) og Sorghastrum nutans[1]
De følgende er de varianter, som er anerkendt i den botaniske forskning[2]:
Strålesolhat (Rudbeckia fulgida var. deamii) er en staude, der oprindelig stammer fra Nordamerika. Det er den variant af gul solhat (Rudbeckia fulgida), som bedst tåler tørke. Planten er god til bier og svirrefluer. Afskårne blomster holder meget længe i vase.
Der Gewöhnliche Sonnenhut (Rudbeckia fulgida), auch Leuchtender Sonnenhut und Gelber Sonnenhut genannt, ist eine Pflanzenart innerhalb der Gattung der Rudbeckien (Rudbeckia) in der Familie der Korbblütengewächse (Asteraceae).
Der Gewöhnliche Sonnenhut ist eine ausdauernde krautige Pflanze, die Wuchshöhen von 60 bis 100 Zentimetern erreicht. Die Pflanze bildet kurze unterirdische Ausläufer (Stolonen), an deren Enden sich immergrüne Rosetten befinden. Die Stängel wachsen verzweigt. Stängel und Blätter sind kahl bis angedrückt behaart, aber nicht sehr rau oder abstehend stechend borstig. Die wechselständigen Laubblätter sind einfach; sie sind in grundständigen Rosetten und entlang der aufrechten Stängel angeordnet. Die Blattränder sind glatt oder gesägt. Die Grundblätter sind dreinervig (selten bis fünfnervig), eiförmig-lanzettlich und entfernt gezähnt. Die Stängelblätter sind sitzend, halbstängelumfassend, gezähnt und dreinervig.
Der goldgelbe, körbchenförmige Blütenstand mit dunkelbrauner Mitte erinnert an einen breitkrempigen Hut. Die Blütenkörbchen weisen einen Durchmesser von bis zu 7 Zentimetern auf und sind meist einzeln oder zu zweit bis siebent an den Stängeln. Die Spreublattspitzen sind nicht klebrig grauhaarig. Der Blütenstandsboden ist hochgewölbt. Die enthalten 10 bis 15 Zungen- (Strahlenblüten) und 50 bis über 500 Röhrenblüten (Scheibenblüten). Die Zungenblüten sind 15 bis 40 Millimeter lang, 3 bis 6 Millimeter und gelb bis orange gefärbt. Die Röhrenblüten weisen eine Länge von 12 bis 16 Millimetern und einen Durchmesser von 10 bis 18 Millimetern auf. Die Griffeläste sind etwa 1,3 Millimeter lang.
Die 2,2 bis 4 Millimeter großen Achänen besitzen einen kleinen (0,2 Millimeter), krönchenförmigen Pappus.
Die Blütezeit reicht von August bis Oktober.
Der Gewöhnliche Sonnenhut kommt im warmen bis gemäßigten Osten der USA in feuchten, lichten Wäldern, Seggenwiesen, Kalkquellfluren und Flussufersümpfen vor.
Es gibt sieben Varietäten:
Der Gewöhnliche Sonnenhut (Rudbeckia fulgida), auch Leuchtender Sonnenhut und Gelber Sonnenhut genannt, ist eine Pflanzenart innerhalb der Gattung der Rudbeckien (Rudbeckia) in der Familie der Korbblütengewächse (Asteraceae).
Rudbeckia fulgida, the orange coneflower[1] or perennial coneflower,[2] is a species of flowering plant in the family Asteraceae, native to eastern North America.
It is an herbaceous perennial growing up to 120 cm (47 in) tall, with bright yellow daisy-like composite flower heads.
Rudbeckia fulgida spreads by both stoloniferous stems and seed. The seeds are produced in fruits called cypselae, which are 2.2 to 4 mm long and have short coroniform pappi, 0.2 mm long. [3] The ripe seed is a favorite food of finches in winter.
Stems are hairy, ridged, and dark green. Leaves are dark green, sparsely but roughly haired, simple, with sparsely serrate margins. Flowers are heads, with black disk florets and bright orange ray florets, borne singly on stems that extend above the foliage. Stems are glabrous or moderately covered in hirsute hairs with spreading branches. The leaves have blades that are lanceolate to broadly ovate or elliptic in shape without lobes. The leaf bases are attenuate to cordate in shape and the margins of the leaves are usually entire or serrate, or sometimes lacerate. The upper surfaces of the leaves are glabrous or have hirsute to strigose hairs. The basal leaves are petiolate, with petioles that are 5 to 30 cm long and 1 to 8 cm wide, the cauline or stem leaves have petioles that are 2 to 25 cm long and 0.5 to 7 cm wide, the bases are attenuate to cordate or auriculate in shape.
The flower heads are often produced one per stem but are also often produced in corymbiform arrays with 2 to 7 flowers per stem. The cups that hold the flowers called receptacles, are hemispheric to ovoid in shape with paleae 2.5 to 4 mm long, the apices are obtuse to acute in shape with the ends usually glabrous and the apical margins ciliate. The flower heads have 10 to 15 ray florets with laminae elliptic to oblanceolate in shape and 15–25 cm long and 3 to 6 mm wide. The abaxially surfaces of the laminae have strigose hairs. The flower discs or center cones are 12 to 16 mm tall and 10 to 18 mm wide, made up of 50 to over 500 disc florets, with the corollas proximally yellowish green and brown-purple distally in color, 3 to 4.2 mm long, having style branches 1.3 mm long.
The Latin specific epithet fulgida means "shining" or "glistening".[4]
There are seven varieties;
Rudbeckia fulgida var. deamii[6] and R. fulgida var. sullivantii 'Goldsturm'[7] have both gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[8]
Vernalization is beneficial to flower initiation. Recommendations are listed below:
Rudbeckia fulgida, the orange coneflower or perennial coneflower, is a species of flowering plant in the family Asteraceae, native to eastern North America.
Rudbekia błyskotliwa (Rudbeckia fulgida) – gatunek byliny należący do rodziny astrowatych. Pochodzi z Ameryki Północnej, rośnie dziko w stanach Georgia, Teksas i Floryda, do Europy sprowadzona została dopiero w XVIII w. przez ogrodników[2]. W Polsce wyłącznie jako popularna roślina uprawna (ozdobna).
Roślina ozdobna: uprawiana ze względu na swoje piękne kwiaty, jako roślina rabatowa, a także na kwiat cięty, który w wazonie z wodą długo zachowuje świeżość. Jest wdzięcznym do uprawy gatunkiem – ma długi okres kwitnienia, a nawet po przekwitnięciu zdobi ogród swoimi owocostanami. Jest wieloletnia i łatwa w uprawie – rośnie bujnie nie pozwalając się tak łatwo zagłuszyć chwastom, jest też całkowicie odporna na mróz i bardzo odporna na choroby i szkodniki.
Rozmnaża się ją z nasion, lub przez podział bryły korzeniowej. Należy wybierać stanowiska słoneczne, roślina znosi półcień, ale najładniej kwitnie na słonecznym miejscu. Nie ma szczególnych wymagań co do gleby, ale na żyznej rośnie oczywiście bujniej. Przy długotrwałej suszy należy podlewać. Przed kwitnieniem nawozi się ją 2-3 razy. Po przekwitnięciu należy ściąć ją nieco nad ziemią.
Rudbekia błyskotliwa (Rudbeckia fulgida) – gatunek byliny należący do rodziny astrowatych. Pochodzi z Ameryki Północnej, rośnie dziko w stanach Georgia, Teksas i Floryda, do Europy sprowadzona została dopiero w XVIII w. przez ogrodników. W Polsce wyłącznie jako popularna roślina uprawna (ozdobna).
Rudbeckia fulgida là một loài thực vật có hoa trong họ Cúc. Loài này được Aiton miêu tả khoa học đầu tiên năm 1789.[1]
Rudbeckia fulgida là một loài thực vật có hoa trong họ Cúc. Loài này được Aiton miêu tả khoa học đầu tiên năm 1789.