El guillomo del Canadá, cornillo o carrasquilla (Amelanchier canadensis) ye una planta de la familia de les arrosaes.
Ye nativa del oriente de Norteamérica, que s'atopa en Canadá dende'l Nueva Escocia hasta'l sur d'Ontario, y n'Estaos Xuníos dende Maine hasta Alabama, en zones húmedes, en terrenes con drenaxe, hasta los 200 msnm d'altitú.[2][3]
Ye un parrotal o pequeñu árbol caducifoliu que crez ente 0,5 y 8 m d'altor, con renuevos que formen una corona estrecha ahusada. Les fueyes son alternes, simples, ovaes o oblongues, de 1 a 5,5 cm de llargor por 1,8 a 2,8 cm d'anchu, ápiz arrondáu, marxe serrucháu, con peciolu de 8 a 15 mm. Les flores broten, na terminación de les cañes, al empiezu de la primavera, en recímanos erectos y pubescentes, de 4 a 6 cm de llargu; cada recímanu con 4 a 10 flores. Cada flor tien cinco pétalos blancos de 7,6 a 11 mm de llargor y 2 a 4 mm d'anchu y 20 estames. El frutu ye una pomo de 7 a 10 mm de diámetru, púrpura al maurecer, comestible y duce.[3]
Ye usáu como planta melecinal: al fervinchu de la corteza del raigañu atribúyense-y propiedaes pa solliviar la foria y les hemorraxes menstruales escesives y al fervinchu de la corteza interna del tarmu atribúyense-y propiedaes desinfestantes.[4]
Tamién se tien como planta ornamental.[5]
Amelanchier canadensis describióse por (Carlos Linneo) Medik. y espublizóse en Geschichte der Botanik unserer Zeiten 79, nel añu 1793.[6]
Amelanchier: nome xenéricu que deriva de amelancier , un antiguu nome común provenzal francés aplicáu a Amelanchier ovalis.[7]
canadensis: epítetu xeográficu qu'alude al so localización en Canadá.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. El guillomo del Canadá, cornillo o carrasquilla (Amelanchier canadensis) ye una planta de la familia de les arrosaes.
Şimali Amerikada, Avropada, Asiyada təbii halda bitir.
Hündürlüyü təxminən 6m, dərin olmayan, ancaq enli kökümsovlu ağac və ya iri, çoxgövdəli koldur. Enli, oval, seyrək çətiri nazik, sallaq budaqlarla formalaşmışdır. Gözəl zoğalarına görə bu kolun qışda çılpaq budaqları göyün fonunda zərif şəkil əmələ gətirir. Kolun cavan budaqları qırmızımtıl rənglidir. Yarpaqları sadə yumurtavari, enli 1-5,5 sm uzunluğunda, 1,8-2,8 sm enində, dairəvi gövdədədn çıxan dişli meyvəsi 8-15 mm uzunluğundadır. Erkən yazda bir az qırmızımtıl, yayda göyümtül, payızda tünd qırmızı, qızılı xallıdır. Çiçəkləri süpürgəçiçəkli olub, 4-10 çiçək bir yerdə toplaşır. Çiçəkləməsi bir həftədən çox olmur. Çiçəkləmə vaxtı - yazın axırları və ya yayın əvəlində bütün kolu bürüyən ağ çiçəkləri salxım çiçək quruplarına yığılmışdır (bir çiçək qurupdanda 12-dək çiçək olur). Bu kol çiçəklədikdən sonrada dekorativliyini itirmir. Onda şirin, dadlı, tünd al qırmızı rəngli, göyümtül çaları, parlaq salxımları gözəl yarpaqların fonunda bilinən meyvələr əmələ gəlir. Toxumları 7-10 mm diametrində tünd bənövşəyi rəngdə olur.
İstisevən, rütubətə və torpağa tələbkar, şaxtaya davamlı bitkidir. Yazda azot, payızda kalium-fosfat verilməlidir.
Böyük Qafqazda təbii halda rast gəlinir. Respublikamızda yeni salınan park və bağlarda mədəni şəraitdə becərilir.
Ətraf mühitin çirklənməsinin qarşısını alır. Tək və qrup əkinlərində arxa planda canlı çəpərlərin salınmasında gözəl görünür. Sıx əkinlərdə yerləşdirilməklə bitkinin dekarativliyi itir. Yarpağı tökülən bitkilərlə birgə əkildikdə qışda bağa xüsusi gözəllik verir.
L'irga canadenca[1] o amelancer canadenc (Amelanchier canadensis) és una espècie de la família de les rosàcies.
És nativa de l'orient de l'Amèrica del Nord, que es troba al Canadà des de Nova Escòcia fins al sud d'Ontàrio, i als Estats Units des de Maine fins a Alabama, des de l'oest del Mississippí a les parts orientals de Tennessee. Habita llocs antropitzats (hàbitats artificials o alterats), penya-segats, calbs o cornises, vores forestals, prats i praderies. En general, a zones humides, en terrenys amb drenatge, fins als 200 msnm d'altitud.[2][3]
L'irga canadenca és un arbust o arbre menut llenyós i caducifoli natiu de Nord-amèrica. Shadbush és el nom comú en anglès perquè la seua floració coincideix amb la migració anual del tarpó als rius de Nova Anglaterra. Té diversos troncs llisos i grisos que creixen de 2 a 6,5 m d'alçada i 5–6 m d'ample, amb una forma de creixement pareguda a la del vern. L'escorça llisa i grisosa, lleugerament marcada amb ratlles fosques i verticals quan és jove, i rugosa, amb solcs llargs quan és madur. Les seues branques miren cap amunt, de manera que són quasi paral·leles a la tija principal. Aquestes són peludes quan són joves, i es tornen suaus amb l'edat. Són rogenques a l'hivern i produeixen brots de fulla roja a causa de l'elevat nivell d'antocianines. Les fulles de 3 a 6 cm de llarg i 2 a 3 cm d'amplària són oblongues, finament dentades, arrodonides a la base i arrodonides a l'àpex amb una projecció xicoteta i aguda. Hi ha 10-15 parells de nervis principals. Les fulles joves es cobreixen amb una pilositat suau i fina, i es va tornant verda fosca i suau. El revers de la fulla està cobert de pèls blancs i tous. La inflorescència és indeterminada, amb moltes flors blanques pedunculades i no fragants.[4] Els cinc pètals són oblongs a lanceolats de 7–10 mm de longitud. El fruit mengívol és de color roig violat, sucós i dolç. És tècnicament un pom, que no és típic de les rosàcies. El seu nombre cromosòmic és 2n = 17[5]
No és estrany que s'hibride amb altres espècies del gènere, com ara A. stolonifera, A. intermedia, A. arborea, i A. laevis, la qual cosa dificulta la seua identificació per la gran variabilitat morfològica dins del gènere.
Com té un fullatge groc i daurat molt atractiu que es torna d'un roig ataronjat a la tardor. Sovint es planta a la primavera o a la tardor per ser un arbre que siga el punt focal del paisatge. Un desavantatge per ser part de la flora urbana és que pot ser intolerant a les illes de calor dels nuclis urbans i la contaminació. A causa de la seua sensibilitat a la pol·lució, es considera una planta adequada per utilitzar-la com a bioindicador de fluorur gasós, també s'ha observat que és sensible a alts nivells de compostos nitrogenats en l'aire.
L'ús regular millora l'insomni infantil (calmant suau) i la visió, enforteix tot el cos, normalitza les seues funcions bàsiques. Les baies tenen un efecte beneficiós sobre la digestió i els intestins. Prendre regularment infusió de les flors normalitza el funcionament del múscul cardíac i reduir la pressió arterial.[6] Les tribus natives americanes utilitzaven l'arrel per curar diarrea, indigestió, sagnat menstrual excessiu i expulsar cucs intestinals (vermífug).
Els fruits poden consumir-se en fresc, deshidratats i cuits.
Les baies no s'han de barrejar amb llet fresca. Conté substàncies coagulants de la proteïna de la llet (caseïna), la qual cosa pot esdevenir en diarrea i provocar diversos trastorns de l'estómac.
Bosquet d'irga canadenca
Escorça jove
Escorça madura
Fulles
Flors
Fruits
Llavors
L'irga canadenca o amelancer canadenc (Amelanchier canadensis) és una espècie de la família de les rosàcies.
Canadisk bærmispel (Amelanchier canadensis) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes og undertiden findes forvildet.
Canadisk bærmispel er en stor, løvfældende busk med en riset, opret vækst. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er barken ensfarvet grå (meget lig bøgebark).
Knopperne er spredte, udspærrede, glatte og slanke. Farven er først gråbrun, men i løbet af vinteren bliver lyssiden klart rød. Bladene er kraftigt behårede, oprullede og kobberrøde i udspringet. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Oversiden er nu gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Høstfarven er klart rød.
Blomsterne er hvide og duftløse. De sidder mange sammen i åbne, overhængende klaser. Bærrene modner tidligt (juli-august), og de er mørkelilla ved modenhed. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet er fladt udbredt lige under jordoverfladen. Det er tæt forgrenet. Busken forårsager jordtræthed.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 6 m (20 x 15 cm/år).
Canadisk bærmispel danner underskov og bryn i ege-lønne-fyrreblandingsskovene i Allegheny-bjergene i det østlige USA og Canada. Her findes den især på kalkrig, veldrænet og tør bund.
I det fredede område Friendship Hill National Historic Site i Fayette County, Pennsylvania, har man undersøgt de tidlige stadier af successionen fra opgivet ager tilbage mod blandet løvskov. I de tidlige stadier af successionen fandt man arten voksende sammen med bl.a. robinie, tulipantræ, amerikansk avnbøg, amerikansk sassafras, askebladet løn, blyantene, feberbusk, glansbladet hæg, hvidask, hvidelm, poppelbirk, rødeg, rødløn, sort valnød, sukkerbirk, sukkerløn, sumpeg og vinbrombær[1].
Bærrene er spiselige og kan anvendes til marmelade.
Canadisk bærmispel (Amelanchier canadensis) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes og undertiden findes forvildet.
Canadisk bærmispel er en stor, løvfældende busk med en riset, opret vækst. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er barken ensfarvet grå (meget lig bøgebark).
Knopperne er spredte, udspærrede, glatte og slanke. Farven er først gråbrun, men i løbet af vinteren bliver lyssiden klart rød. Bladene er kraftigt behårede, oprullede og kobberrøde i udspringet. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Oversiden er nu gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Høstfarven er klart rød.
Blomsterne er hvide og duftløse. De sidder mange sammen i åbne, overhængende klaser. Bærrene modner tidligt (juli-august), og de er mørkelilla ved modenhed. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet er fladt udbredt lige under jordoverfladen. Det er tæt forgrenet. Busken forårsager jordtræthed.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 8 x 6 m (20 x 15 cm/år).
Amelanchier canadensis (bilberry,[2] Canadian serviceberry, chuckle-berry, currant-tree,[3] juneberry, shad-blow serviceberry, shad-blow, shadbush, shadbush serviceberry, sugarplum, thicket serviceberry) is a species of Amelanchier native to eastern North America in Canada from Newfoundland west to southern Ontario, and in the United States from Maine south to Alabama. It is largely restricted to wet sites, particularly on the Atlantic coastal plain, growing at altitudes from sea level up to 200 m.[4][5][6]
It is a deciduous shrub or small tree growing to 0.5–8 metres (1.6–26.2 ft) tall with one to many stems and a narrow, fastigiate crown. The leaves are alternate, simple, ovate to ovate-oblong, 1–5.5 cm long and 1.8–2.8 cm broad with a rounded to sub-acute apex; they are downy below, and have a serrated margin and an 8–15 mm petiole. The flowers are produced in early spring in loose racemes 4–6 cm long at the ends of the branches; each raceme has four to ten flowers. The flower has five white petals 7.6–11 mm long and 2–4 mm broad, and 20 stamens. The fruit is a pome, 7–10 mm diameter, dark purple when ripe; it is edible and sweet. Fruits become ripe in June and July[5][6] in its native range.
It is used as a medicinal plant,[7] food,[8] and ornamental plant.[9] It is sometimes made into bonsai.
Amelanchier canadensis (bilberry, Canadian serviceberry, chuckle-berry, currant-tree, juneberry, shad-blow serviceberry, shad-blow, shadbush, shadbush serviceberry, sugarplum, thicket serviceberry) is a species of Amelanchier native to eastern North America in Canada from Newfoundland west to southern Ontario, and in the United States from Maine south to Alabama. It is largely restricted to wet sites, particularly on the Atlantic coastal plain, growing at altitudes from sea level up to 200 m.
El guillomo del Canadá, cornillo o carrasquilla (Amelanchier canadensis) es una planta de la familia de las rosáceas.
Es nativa del oriente de Norteamérica, que se encuentra en Canadá desde el Nueva Escocia hasta el sur de Ontario, y en Estados Unidos desde Maine hasta Alabama, en zonas húmedas, en terrenos con drenaje, hasta los 200 msnm de altitud.[2][3]
Es un arbusto o pequeño árbol caducifolio que crece entre 0,5 y 8 m de altura, con vástagos que forman una corona estrecha ahusada. Las hojas son alternas, simples, ovadas u oblongas, de 1 a 5,5 cm de longitud por 1,8 a 2,8 cm de ancho, ápice redondeado, margen aserrado, con peciolo de 8 a 15 mm. Las flores brotan, en la terminación de las ramas, al comienzo de la primavera, en racimos erectos y pubescentes, de 4 a 6 cm de largo; cada racimo con 4 a 10 flores. Cada flor tiene cinco pétalos blancos de 7,6 a 11 mm de longitud y 2 a 4 mm de ancho y 20 estambres. El fruto es una pomo de 7 a 10 mm de diámetro, púrpura al madurar, comestible y dulce.[3]
El fruto silvestre es comestible y dulce, y con él se pueden realizar diversas preparaciones.
Es usado como planta medicinal: a la infusión de la corteza de la raíz se le atribuyen propiedades para aliviar la diarrea y las hemorragias menstruales excesivas y a la infusión de la corteza interna del tallo se le atribuyen propiedades desinfectantes.[4]
También se tiene como planta ornamental.[5]
Amelanchier canadensis fue descrita por (Carlos Linneo) Medik. y publicado en Geschichte der Botanik unserer Zeiten 79, en el año 1793.[6]
Amelanchier: nombre genérico que deriva de amelancier , un antiguo nombre común provenzal francés aplicado a Amelanchier ovalis.[7]
canadensis: epíteto geográfico que alude a su localización en Canadá.
Datos: Q159030
Multimedia:
Especies: Amelanchier canadensis
El guillomo del Canadá, cornillo o carrasquilla (Amelanchier canadensis) es una planta de la familia de las rosáceas.
Kanada toompihlakas (Amelanchier canadensis) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
Tihe põõsas kasvab kuni 8 m kõrguseks.[1] Lehed on elliptilise kuni äraspidimunaja kujuga, tipp on teritunud.[2] Noored lehed on nii pealt kui ka alt valgeviltjad, vanemana enamasti paljad. Pungad on väikesed ja ilma karvadeta.[3] Valgete suurte õitega, mis asetsevad alguses püstistes ning hiljem rippuvates karvastes kobarates.[3][2][1] Kroonlehed võivad olla nii kolmnurkse kui ka äraspidi munaja kujuga, mille sees on udemed.[3] Viljad on ebaühtlase valmivusega, läbimõõt 1 cm ja värvus tumepurpurpunane.[3][2] Maitse oleneb vormist – väikeseviljalised on kuiva maitsega ning suureviljalised on mahlasemad.[3] Kuna vilikond on hõre, siis jääb ka saak võrdlemisi madalaks.
Pärineb Jaapanist, Hiinast, Koreast ja Põhja-Ameerika idaosast.[1][2] Oma kodumaal võib taime leida looduslikult kasvamas niiskel, soisel ja kivisel mullal, jõgede ja järvede ääres ning kaljudel.[3] Kanada toompihlakas on Eestis külmakindel.[1]
Kanada toompihlaka omadused on küllaltki ebaühtlased ning liigil on mitmeid teisendeid ja vorme:
Taime on kasutatud meditsiinis,[4] söödavate viljade saamiseks ning dekoratiivsel eesmärgil.[5]
Kanada toompihlakas (Amelanchier canadensis) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
Ruotsintuomipihlaja (Amelanchier confusa) on tuomipihlajien sukuun kuuluva pensas. Lajin alkuperä on useimpin muiden tuomipihlajien tapaan Pohjois-Amerikassa. Se esiintyy melko yleisesti villiintyneenä karkulaisena Ruotsin etelä- ja keskiosassa, ei kuitenkaan Suomessa. Sitä viljellään marja- ja koristekasvina.
Ruotsintuomipihlaja kasvaa yhdestä neljään metriä korkeaksi. Lehdet ovat kaljut, lehtilapa on ehyt, pitkulainen, lyhytsuippuinen ja sahalaitainen. Kukintona on nuokkuva terttu. Kukassa on viisi valkoista terälehteä, ne ovat pitkänmallisia, 12–18 millimetriä, 3 kertaa leveytyensä pituisia. Marja on kypsänä violetinmusta, syötävä. Marjatertussa alimmat hedelmäperät ovat pidemmät kuin ylemmät. Marjan kärki on tiheäkarvainen, sen kärkiosassa olevat verholehtien jäänteet ovat taakäänteiset. Se risteytyy rusotuomipihlajan kanssa.[1]
Ruotsintuomipihlaja (Amelanchier confusa) on tuomipihlajien sukuun kuuluva pensas. Lajin alkuperä on useimpin muiden tuomipihlajien tapaan Pohjois-Amerikassa. Se esiintyy melko yleisesti villiintyneenä karkulaisena Ruotsin etelä- ja keskiosassa, ei kuitenkaan Suomessa. Sitä viljellään marja- ja koristekasvina.
Ruotsintuomipihlaja kasvaa yhdestä neljään metriä korkeaksi. Lehdet ovat kaljut, lehtilapa on ehyt, pitkulainen, lyhytsuippuinen ja sahalaitainen. Kukintona on nuokkuva terttu. Kukassa on viisi valkoista terälehteä, ne ovat pitkänmallisia, 12–18 millimetriä, 3 kertaa leveytyensä pituisia. Marja on kypsänä violetinmusta, syötävä. Marjatertussa alimmat hedelmäperät ovat pidemmät kuin ylemmät. Marjan kärki on tiheäkarvainen, sen kärkiosassa olevat verholehtien jäänteet ovat taakäänteiset. Se risteytyy rusotuomipihlajan kanssa.
Amelanchier canadensis
L'Amélanchier du Canada, Amelanchier canadensis, est une espèce végétale de la famille des Rosaceae, originaire d’Amérique du Nord.
C'est un arbuste caduc, vigoureux (jusqu'à 4-5 m de hauteur) épargné par la plupart des parasites et relativement rustique vis-à-vis des conditions culturales. Il produit des fleurs décoratives durant le mois d'avril, celles-ci donnent naissance à des piridions qui ressemblent à des baies, de la taille d'un petit pois, de couleur pourpre noirâtre à maturité, légèrement sucrés et comestibles à partir de la mi-juillet. Ainsi les appelle-t-on couramment « petites poires ». Il a la particularité de commencer à produire fleurs et fruits très jeune. Ainsi des individus de 30 à 40 cm de haut peuvent commencer à se reproduire.
En automne le feuillage se colore dans les tons rouges et orangés.
Une espèce d'arbuste présentant de nombreux intérêts ornementaux. Il est rustique et peu exigeant sur la nature des sols et l'exposition. Il peut être planté de façon isolée ou bien en massifs ou haies libres. La variété la plus souvent rencontrée est la variété « Ballerina ». Ses fruits comestibles peuvent entrer dans la composition du pemmican.
Baies comestibles d'Amelanchier canadensis
Fruits d'Amelanchier canadensis à Olshanets (district de Shebekinsky, Russie).
Fruits d'Amelanchier canadensis.
Horticolor « Guide des végétaux », arbres et arbustes
Amelanchier canadensis
L'Amélanchier du Canada, Amelanchier canadensis, est une espèce végétale de la famille des Rosaceae, originaire d’Amérique du Nord.
Kanadiski muchownik (Amelanchier canadensis) je kerk ze swójby róžowych rostlinow.
Jeli eksistuje w druhej rěči hižo bóle wuwity nastawk ze samsnej temu, potom přełožuj a dodawaj z njeho.
Jeli nastawk ma wjace hač jedyn njedostatk, wužiwaj prošu předłohu {{Předźěłuj}}. Nimo toho so awtomatisce kategorija Kategorija:Zarodk wo botanice doda.
Kanadiski muchownik (Amelanchier canadensis) je kerk ze swójby róžowych rostlinow.
Amelanchier canadensis è un arbusto o piccolo albero appartenente alla famiglia delle Rosaceae e al genere amelanchier.
I frutti sono eduli (commestibili) e hanno un sapore simile ai mirtilli, ma non sono molto appetibili per la scarsità di polpa e per i semi. Possono essere consumati freschi o usati per fare marmellate, conserve e per aromatizzare la grappa. Una volta se ne ricavava anche una bevanda alcolica.
È un'ottima pianta mellifera, ma le piante sono rare e anche se i fiori sono bottinati dalle api non si riesce a produrre il miele per la scarsa diffusione dell'amelanchier.
È una pianta medicinale ed una pianta officinale: infusi di foglie o corteccia hanno proprietà medicinali quali antipiretiche, antinfiammatorie, antireumatiche, astringenti e diuretiche, mentre il legname non ha particolari usi.
Amelanchier canadensis è un arbusto o piccolo albero appartenente alla famiglia delle Rosaceae e al genere amelanchier.
Het Canadees krentenboompje (Amelanchier canadensis) is een plant uit de rozenfamilie (Rosaceae). De plant wordt weinig als sierheester aangeplant. De bladeren van deze soort hebben echter geen speciale herfstkleur dit in tegenstelling tot het Amerikaans krentenboompje (Amelanchier lamarckii).
Het Canadees krentenboompje bloeit van april tot mei met 2,5-6 cm lange bloemtrossen. De kroonblaadjes zijn 2-9 mm lang. De ronde, purper-zwarte vruchten zijn eetbaar en hebben rechtopstaande kelktanden.
De struik groeit op vochtige tot droge, zure zandgronden aan bosranden en open kapplaatsen.
Het Canadees krentenboompje (Amelanchier canadensis) is een plant uit de rozenfamilie (Rosaceae). De plant wordt weinig als sierheester aangeplant. De bladeren van deze soort hebben echter geen speciale herfstkleur dit in tegenstelling tot het Amerikaans krentenboompje (Amelanchier lamarckii).
Het Canadees krentenboompje bloeit van april tot mei met 2,5-6 cm lange bloemtrossen. De kroonblaadjes zijn 2-9 mm lang. De ronde, purper-zwarte vruchten zijn eetbaar en hebben rechtopstaande kelktanden.
De struik groeit op vochtige tot droge, zure zandgronden aan bosranden en open kapplaatsen.
Kanadska šmarna hrušica (znanstveno ime Amelanchier canadensis) je listopaden visok grm z užitnimi plodovi, ki izvira iz vzhodnega dela Severne Amerike, a je danes razširjena tudi po Evropi.
Kanadska šmarna hrušica doseže višino od 0,5 do 8 m, odvisno od pogojev. Bela socvetja, sestavljena iz od 4 do 10 belih cvetov s po petimi venčnimi listi. Cvetovi se pojavijo še pred olistanjem, običajno od aprila dalje. Kot vse šmarne hrušice, je tudi kanadska žužkocvetka.[1]
Po koncu cvetenja se razvijejo ovalni listi z nazobčanim robom, veliki od tri do šest centimetrov, ki so na stebla nameščeni premenjalno. Sprva so listi bronaste barve, pozneje postanejo zeleni. Najopaznejši so jeseni, ko se obarvajo v oranžnordeče odtenke.[1]
Plod je dolgo pecljata jagoda, s premerom med 7 in 10 mm, ki zori v grozdastem soplodju. Ko dozori je plod zelo sladek in temno vijolične barve.[2][3]
Kanadska šmarna hrušica je naravno razširjena od Nove Fundlandije do Ontaria v Kanadi in od Maine do Alabame v ZDA. V naravi najbolje uspeva na vlažnih območjih atlantske obale, do nadmorske višine okoli 200 m.[2][3] V Evropi najbolje uspeva na toplih legah in nevtralnih do rahlo bazičnih tleh. Dobro prenaša zimski mraz in poletno vročino ter sušo.[1]
Kanadska šmarna hrušica (znanstveno ime Amelanchier canadensis) je listopaden visok grm z užitnimi plodovi, ki izvira iz vzhodnega dela Severne Amerike, a je danes razširjena tudi po Evropi.
Svensk häggmispel eller kanadensisk häggmispel (Amelanchier canadensis) är en växt i familjen rosväxter.
Arten kommer ursprungligen från Nordamerika, där växer vilt i östra USA samt östra Kanada.[2] I Sverige växer den främst som prydnadsväxt, men liksom sina släktingar häggmispel (A. spicata) och sen häggmispel (A. alnifolia) förekommer den som förvildad i de södra och mellersta delarna av landet. Arten blommar i mars–april i Kanada[3] och maj–juni i Sverige.[4]
Svensk häggmispel är en buske eller ett mindre träd, och blir i Sverige upp till fyra meter hög, i Kanada mellan två och sex meter.[5][3] Arten växer i soliga och fuktiga lägen och tål köldgrader ner till -40°C.[3][6] Svensk häggmispel hybridiserar ofta med prakthäggmispel (A. lamarckii).
Dess vita blommor sitter i nickande klasar och kronbladen är 12–18 mm långa, ungefär en tredjedel så breda och avlånga. Frukten är rund, omkring 6–7 mm,[6] och röd till blåsvart i färgen. Fruktens foderblad är riktade nedåt och dess spets är täthårig.[2][5][4] Frukten är ätlig och välsmakande.[5] Frukten används ofta i sylt och paj, och såväl urbefolkningen som nybyggarna använde frukten i pemmikan, en näringsrik blandning av torkat kött, fett och bär.[3]
Svensk häggmispel eller kanadensisk häggmispel (Amelanchier canadensis) är en växt i familjen rosväxter.
Amelanchier canadensis là một loài thực vật của chi Amelanchier, là loài bản địa của miền đông Bắc Mỹ, phân bố từ tây Newfoundland đến nam Ontario của Canada và từ Maine đến nam Alabama của Mỹ. Cây này chủ yếu mọc ở vùng đất ẩm ướt, cụ thể là ở đồng bằng ven biển Đại Tây Dương, mọc tại độ cao có thể lên đến 200 m so với mặt biển.[1][2][3]
Amelanchier canadensis là loại cây gỗ nhỏ rụng lá hàng năm, mọc cao từ 0,5 đến 8 m. Lá mọc so le, có hình trứng trông đơn giản, dài 1-5,5 cm và rộng 1,8-2,8 cm, chóp lá tròn hoặc hơi nhọn. Mặt dưới lá phủ lông tơ, viền lá có răng cưa, cuống lá dài 8–15 mm. Hoa mọc vào đầu mùa xuân, chùm hoa nằm ở cuối cành, dài 4–6 cm, gồm từ bốn tới 10 bông. Hoa có năm cánh, dài 7,6–11 mm và rộng 2–4 mm, có 20 nhị. Quả có dạng quả táo, đường kính 7–10 mm, khi chín có màu tím sẫm. Quả có vị ngọt, ăn được. Quả chín vào tháng 6 và tháng 7.[2][3]
Amelanchier canadensis được dùng làm cây thuốc,[4] thực phẩm và cây cảnh trang trí.[5]
Amelanchier canadensis là một loài thực vật của chi Amelanchier, là loài bản địa của miền đông Bắc Mỹ, phân bố từ tây Newfoundland đến nam Ontario của Canada và từ Maine đến nam Alabama của Mỹ. Cây này chủ yếu mọc ở vùng đất ẩm ướt, cụ thể là ở đồng bằng ven biển Đại Tây Dương, mọc tại độ cao có thể lên đến 200 m so với mặt biển.
Amelanchier canadensis (L.) Medik.
Ирга канадская (лат. Amelanchier canadensis) — вид рода ирга подсемейства Яблоневые (Maloideae) семейства Розовые (Rosaceae).
Листопадный кустарник или небольшое дерево 0,5—8 м высотой.
Листья простые, яйцевидные или продолговато-яйцевидные, 1—5,5 см длиной и 1,8—2,8 см шириной, с округлым или суженным основанием, снизу ворсистые, с зубчатым краем. Черешки листьев 8—15 мм длиной.
Цветки, собранные в кистевидные соцветия, появляются ранней весной, в каждом соцветии по 4—10 цветков. Лепестки в числе 5, 7,6—11 мм длиной и 2—4 мм шириной, белого цвета. Тычинок 20.
Плод — ягода 7—10 мм в диаметре, при созревании становится тёмно-фиолетовой.
Ирга канадская (лат. Amelanchier canadensis) — вид рода ирга подсемейства Яблоневые (Maloideae) семейства Розовые (Rosaceae).
ジューンベリー（和名：アメリカザイフリボク、学名：Amelanchier canadensis）はバラ科ザイフリボク属に属する小木。
日本では果樹として少しずつ普及が広がっている。
落葉で樹高は0.5-8mほど。早春に5弁の白い花を咲かせ、果実は直径7-10mm、6月頃に黒紫に熟し、細かい種子を含む。果実が6月(June)に収穫できるところから、ジューンベリーという名称がついた。
寒さには強いが、夏期の乾燥にはやや弱い。
1本でも結実性が高く、日本でも育てやすい種である。
カナダのニューファンドランド州からオンタリオ州まで、アメリカのメーン州からアラバマ州にかけての標高200m以下の低地に多く分布する。特に海岸線に近い地域でよく見られる[1][2]。
地域により様々な別名が存在する。カナディアン・サービスベリー、カラント・ツリー、シャッドブッシュ、シャッドブッシュ・サービスベリー、シャッドブロウ、シュガープラムなど[3] 。
近縁種とも似た名称が多く紛らわしい。由来についてはザイフリボク属を参照。
甘くクセのない果実は生食に適する他[2]、パイやジャムの材料としても利用され、様々な薬効成分の研究も進んでいる[4]。
北米では庭木や街路樹用としても大変人気があり[5]、花、果実、紅葉を楽しむことが出来る。また、盆栽の素材としても適している。
_(25992630554).jpg)
,_Mount_Auburn_Cemetery.JPG)
_(Amelanchier_canadensis)_(17963119342).jpg)
_(Amelanchier_canadensis)_(17963119342).jpg)
