Skalle (Rutilus rutilus) er en benfisk i karpefamilien, der kan blive op til 50 cm lang. Den er udbredt over store dele af Europa og mod øst til floden Lena i Asien. Skallen er meget almindelig i Danmark i vandløb og søer samt i bl.a. fjorde med brakvand. Fisken kendes lettest på sine røde øjne. Fra rudskalle, der også har rødlige øjne, kendes den på, at bugfinnerne udspringer lodret under rygfinnens forkant. I Danmark bliver den sjældent over 15-20 centimeter.
Skallen er en meget almindelig fanget fisk inden for Medefiskeri.
Skallen bliver kønsmoden i en alder af 3 år. Da har den en længde af 10-20 centimeter. Den gyder i maj og juni op til 100.000 æg, som klækker efter 4 til 10 dage. Skallen lever som regel i kanten af søer, men hvis vandet er grumset, færdes den også længere ude. Den ånder som andre fisk ved gæller og æder plankton, små bunddyr og planter.
Aborrer og gedder hører til skallens naturlige fjender.