Çılpaqçiçək jasmin (lat. Jasminum nudiflorum) — zeytunkimilər fəsiləsinin jasmin cinsinə aid bitki növü.
Vətəni Çindir.
0,5 m hündürlüyü olan, qışda yarpaqlarını tökən, dağınıq çətirli koldur. Yarpaqları xırda, ellipsvari, tünd yaşıldır. Yarpaqları açılana qədər erkən yazda sarı, nisbətən iri çiçəklər açır və bitkinin çətirini örtür. Çiçəkləri təkləçəkli, süpürgələrə yığılmış, diametri 2-2,5 sm-ə çatır. Toxumları ellipsvari və ya yumurtavari, diametri 4 mm-dir. Çiçəkləməsi yanvar ayından başlayaraq aprel ayına qədər davam edir. Yan budaqları yerlə sürünür və yaşıl budaqları torpaqla təmasda kök verir. Pöhrələrlə asanlıqla çoxaldılır.
Torpağa az tələbkar, quraqlığa, küləyə davamlı və işıqsevən bitkidir, lakin yarımkölgəlikdə də inkişaf edir.
Abşeron, Gəncə, Naxçıvan və s. şəhər və rayonlarda mədəni şəraitdə becərilir.
Abşeronun iqliminə yaxşı dözür, tez böyüyür, park və bağların yaşıllıqlarında tək-tək və ya qrup halında istifadə olunur.
Çılpaqçiçək jasmin (lat. Jasminum nudiflorum) — zeytunkimilər fəsiləsinin jasmin cinsinə aid bitki növü.
El Jasminum nudiflorum és un arbust de l'espècie dels gessamins de la família de les oleaceae que floreix a l'hivern, quan no hi ha fulles, cosa que n'explica el seu nom: nudi-florum.
Té fulles pinnades i oposades de color verd fosc. Les flors solitàries tenen sis pètals de color groc clar que creixen a les axil·les.
El Jasminum nudiflorum estima el sol o la mitja ombra. És vivaç. Es pot podar força; s'ha de podar a la primavera després de la florescència. Es capfica per a propagar i hom pot fer-ne bonsais
El Jasminum nudiflorum és un arbust de l'espècie dels gessamins de la família de les oleaceae que floreix a l'hivern, quan no hi ha fulles, cosa que n'explica el seu nom: nudi-florum.
Té fulles pinnades i oposades de color verd fosc. Les flors solitàries tenen sis pètals de color groc clar que creixen a les axil·les.
Planhigyn blodeuol sy'n frodorol o Hemisffer y De yw Jasmin y gaeaf sy'n 0. Mae'n perthyn i'r teulu Oleaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Jasminum nudiflorum a'r enw Saesneg yw Winter jasmine.[1]
Fe'i ceir yn rhannau deheuol Hamisffer y De: o'r Isartig i rannau deheuol Affrica, De America ac Awstralia. Mae'n perthyn yn agos i'r olewyddan, yr onnen, jasmin, a'r leilac.[2] Mae'r dail wedi'u gosod bob yn ail.
Planhigyn blodeuol sy'n frodorol o Hemisffer y De yw Jasmin y gaeaf sy'n 0. Mae'n perthyn i'r teulu Oleaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Jasminum nudiflorum a'r enw Saesneg yw Winter jasmine.
Fe'i ceir yn rhannau deheuol Hamisffer y De: o'r Isartig i rannau deheuol Affrica, De America ac Awstralia. Mae'n perthyn yn agos i'r olewyddan, yr onnen, jasmin, a'r leilac. Mae'r dail wedi'u gosod bob yn ail.
Jasmín nahokvětý (Jasminum nudiflorum) patří mezi opadavé dřeviny, je to velmi nízký poléhavý keř, původně rostoucí v Tibetu a Číně.
Větvičky jsou čtyřhranné, obloukovitě rostoucí, tmavě zelené, později světlezelené až hnedozelené, listy malé, protistojné, tmavě zelené. Každý z listů je rozdělen do tří oválných podlouhlých lístků, které jsou asi 3 cm dlouhé. Může dorůstat výšky až 3 m[1] a vzhledem k tomu, že větvičky ležící na zemi zakořeňují, není šířka keře omezena.
Kvete od listopadu do března, v ČR zpravidla v lednu nebo únoru až do března. Jednotlivé květy mají šest lístků a jsou jasně žluté, asi 1–2 cm v průměru.
Jasmín miluje plné slunce, ve stínu kvete jen špatně, nebo vůbec ne, je odolný proti škůdcům a chorobám. Pro pravidelné kvetení vyžaduje silný řez, který by měl být proveden každý rok brzy na jaře ihned po odkvětu.[2]
Je velice nenáročný. Půdu má raději propustnou, živnou a neutrální, ale dobře snese i jílovitou, kyselou, nebo zásaditou.
Může být pěstován jako náhrada trávníku, k pokrytí ploch, které lze jen špatně udržovat. Lze jej použít v malých zahradách, ale i k pokrytí velkých ploch ve velkých parcích, vždy však s vědomím že roste velmi agresivně. Můžeme jej vyvazováním vést po konstrukcích. V určité míře snese sešlapávání a lze jej použít k zpevnění ploch ohrožených erozí.
Tento druh jasmínu (Jasminum nudiflorum) může být pěstován jako bonsai.
Rozmnožuje se bylinnými řízky[3], dobře jej ale lze rozmnožovat i hřížením. Pokud po řezu necháme ležet větvičky volně na zemi, je pravděpodobné, že zakoření.
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Jasminum nudiflorum na anglické Wikipedii.
Obrázky, zvuky či videa k tématu jasmín nahokvětý ve Wikimedia Commons
Jasmín nahokvětý (Jasminum nudiflorum) patří mezi opadavé dřeviny, je to velmi nízký poléhavý keř, původně rostoucí v Tibetu a Číně.
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum), også skrevet Vinter-Jasmin, er en løvfældende busk med en opret eller krybende vækstform, der får den til at danne sammenfiltrede puder. grenene er buede og ruderformede i tværsnit. Grene med vedvarende jordkontakt slår rod og danner nye planter.
Barken er først grøn, men på ældre grene bliver den lysebrun. Knopperne er modsat stillede, tilliggende og slanke. Bladene er 3-koblede med helrandede, elliptiske småblade. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomstringen sker i tøvejrsperioder fra december til april, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis ved bladarrene. De enkelte blomster er 5-6 tallige med gule kronblade. Frugterne er aflange bær.
Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og talrige siderødder. Grene med vedvarende jordkontakt slår rod og danner nye planter.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 2,00 m (35 x 50 cm/år). Målene gælder en plante, som ikke er støttet til mur eller hegn. Desuden er aflæggere af rodslående grene ikke medregnet.
Arten er udbredt i de kinesiske provinser Gansu, Shaanxi, Sichuan, Xizang og Yunnan, hvor den er kratdannende på skråninger, slugter og stenskred i 800-4.500 m højde.
I Qinlingbjergene ved Tianyuflodens udmunding i Yangtze har menneskelig aktivitet helt fjernet den oprindelige vegetation. I stedet er der nu en sekundær succession, hvor denne art vokser sammen med bl.a.: Jujube, markarve, blågrøn gåsefod, Corydalis edulis (en art af lærkespore), Deutzia discolor (en art af Stjernetop), dværgelm, enfrøet jodplante, finbladet vejsennep, grøn skærmaks, gul rævehale, indisk jordbær, kinesisk blommetaks, kinesisk neillia, kinesisk træranke, leopardblomst, Lespedeza floribunda (en art af kløverbusk), Lonicera hispida (en art af gedeblad), Melica scabrosa (en art af flitteraks), papirmorbær, seljepil og vejpileurt[1]
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum), også skrevet Vinter-Jasmin, er en løvfældende busk med en opret eller krybende vækstform, der får den til at danne sammenfiltrede puder. grenene er buede og ruderformede i tværsnit. Grene med vedvarende jordkontakt slår rod og danner nye planter.
Der Winter-Jasmin (Jasminum nudiflorum, Syn.: Jasminum sieboldianum Blume), oder Winterjasmin, Nacktblütiger Jasmin, Gelber Winterjasmin und Echter Winterjasmin genannt, gehört zur Pflanzengattung Jasminum in der Familie der Ölbaumgewächse (Oleaceae). Ungewöhnlich ist seine in die Wintermonate fallende Blütezeit.
Der Winter-Jasmin stammt ursprünglich aus den nördlichen und westlichen chinesischen Provinzen Gansu, Shaanxi, Sichuan, dem südöstlichen Tibet und dem nordwestlichen Yunnan. Er wächst in Dickichten, an Hängen und in Schluchten in Höhenlagen zwischen 800 und 4500 m NN.
1844 gelangte er auch nach Europa. Heute ist er eine Zierpflanze in Parks und Gärten der gemäßigten Breiten, in Frankreich beständig verwildert.
Jasminum nudiflorum ist ein sommergrüner, breitwüchsiger Strauch mit grünen, vierkantigen, bogig-niederliegenden Zweigen, die, wenn sie den Boden berühren, anwurzeln. Dadurch kann der Winterjasmin wirre, dichte Büsche bilden. Der Spreizklimmer erreicht Wuchshöhen von etwa 2 Metern (mit Kletterhilfe auch bis zu 5 m). Seine glänzend grünen Laubblätter sind gegenständig und dreiteilig gefiedert. Die ganzrandigen Fiederblättchen sind eiförmig bis schmal-elliptisch und 1 bis 3 cm lang. Aufgrund der grünen Zweige sieht der Strauch aus, als sei er immergrün, doch er wirft im Herbst seine Blätter ab.
Die Blüten erscheinen in den Wintermonaten vor dem Blattaustrieb und stehen einzeln und achselständig an den kahlen, vorjährigen Zweigen (auf diese Eigenschaft weist auch das Epitheton „nudiflorum“ = „nacktblütig“ hin). Im Gegensatz zu fast allen anderen Vertretern der Familie duften die Blüten nicht. Hauptblütezeit ist von Dezember bis April; es ist ein sogenannter Winterblüher. Bei milden Temperaturen zeigt der Winter-Jasmin seine gelben Blüten schon vor Weihnachten. Bei stärkerem Frost erfrieren die Blüten, treiben aber nach. Der Blütenstiel ist 2 bis 3 mm lang. Die zwittrigen Blüten messen im Durchmesser etwa 2 bis 2,5 cm und sind fünf- oder sechszählig. Die fünf oder sechs Kelchblätter sind grün. Fünf oder sechs Kronblätter sind zu einer gelben Blütenkrone verwachsen, die stieltellerförmig ist und die Kronröhre ist etwa 8 bis 20 mm lang. In jeder Blüte sind nur zwei Staubblätter vorhanden. Der Fruchtknoten ist oberständig.
Es werden Beeren gebildet, die eiförmig bis ellipsoid, 6 mm lang sind und einen Durchmesser von 3 bis 4 mm haben.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 52.[1]
Der Winter-Jasmin wird in Europa, wie schon seit alters her in China, wegen seiner im Winter erscheinenden Blüten als Zierpflanze kultiviert. In Mitteleuropa friert er bei starken Frösten zurück und sollte daher an geschützten Stellen oder Wänden, die auch den Zweigen eine Stütze bieten, gepflanzt werden. Die Art ist auch für Wintergärten geeignet.
Es werden zwei Varietäten unterschieden:
Der Winter-Jasmin (Jasminum nudiflorum, Syn.: Jasminum sieboldianum Blume), oder Winterjasmin, Nacktblütiger Jasmin, Gelber Winterjasmin und Echter Winterjasmin genannt, gehört zur Pflanzengattung Jasminum in der Familie der Ölbaumgewächse (Oleaceae). Ungewöhnlich ist seine in die Wintermonate fallende Blütezeit.
Jasminum nudiflorum, the winter jasmine, is a slender, deciduous shrub native to China (Gansu, Shaanxi, Sichuan, Xizang (Tibet), Yunnan). The flower's blossoming peaks right after winter, which is why it is also named Yingchun (迎春) in Chinese, which means "the flower that welcomes Spring". It is widely cultivated as an ornamental and is reportedly naturalized in France and in scattered locations in the United States (Texas, Oklahoma, Georgia, Tennessee, Maryland and New Jersey).[2][3][4]
It grows to 3 m (10 ft) tall and wide,[5] with arching green shoots and opposite, pinnate, dark green leaves. Each leaf is divided into three oval-oblong leaflets which are about 3 cm long.[4][6] It is a trailing, vine-like shrub.[7]
As its name suggests, in the Northern Hemisphere winter jasmine flowers from November to March. The solitary flowers, often appearing on the bare stems (hence the Latin nudiflorum, literally "naked flower")[8] have six petals and are bright yellow, or white, about 1 cm across, appearing in the leaf axils.
It is known as rui guo yuan wei or yíng chūn huā (迎春花) in Mandarin Pinyin.[9]
It is also known as 'jasmim-amarelo' in Portuguese (Brazil) and 'vinterjasmin' in Swedish.[9]
It is called Gelsomino d'inverno or Gelsomino di San Giuseppe in Italiano.
It was collected in China by Robert Fortune.[10]
It was first published and described by Lindl. in the Journal of the Horticultural Society of London Vol.1 on page 153 in 1846.[9][11]
It was verified by United States Department of Agriculture and the Agricultural Research Service on 30 September 2011.[9]
It is native to China.[9] It is found within many Provinces of China, (including Guangxi (Gansu), Shanxi, Sichuan, Xizang (also referred to as Tibet) and Yunnan.[9]
Jasminum nudiflorum is valued by gardeners as one of the few plants that are in flower during the winter months. It is frequently trained against a wall to provide extra warmth and shelter,[12] but also lends itself to groundcover.[5] It tolerates hard pruning and should be pruned in spring immediately after flowering; regular pruning will help to prevent bare patches. It can also be grown as a bonsai and is very tolerant of the wiring methods. It likes full sun or partial shade and is hardy.
It has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit. [13] It can be propagated using the layering technique.
Jasminum nudiflorum, the winter jasmine, is a slender, deciduous shrub native to China (Gansu, Shaanxi, Sichuan, Xizang (Tibet), Yunnan). The flower's blossoming peaks right after winter, which is why it is also named Yingchun (迎春) in Chinese, which means "the flower that welcomes Spring". It is widely cultivated as an ornamental and is reportedly naturalized in France and in scattered locations in the United States (Texas, Oklahoma, Georgia, Tennessee, Maryland and New Jersey).
Jasminum nudiflorum es una especie de arbusto de la familia de las oleáceas. Es originaria del sudeste de Tíbet al centro de China.
Tiene hojas pinnadas y opuestas de color verde oscuro. Las flores solitarias tienen seis pétalos de color amarillo claro que crecen en las axilas.
El Jasminum nudiflorum prefiere el sol o la media sombra. Es vivaz. Se puede y debe podar en la primavera después de la floración.
Jasminum nudiflorum fue descrita por John Lindley y publicado en Journal of the Horticultural Society of London 1: 153–154. 1846.[1]
Ver: Jasminum
nudiflorum: epíteto latino que significa "flores desnudas".[2]
Jasminum nudiflorum es una especie de arbusto de la familia de las oleáceas. Es originaria del sudeste de Tíbet al centro de China.
Jasminum nudiflorum
Le jasmin d'hiver ou jasmin à fleurs nues (Jasminum nudiflorum) est un arbuste sarmenteux de la famille des Oléacées originaire de Chine. Il est cultivé comme plante d'ornement, pour sa floraison hivernale. C'est une espèce rustique en climat tempéré[1].
Le nom générique Jasminum est un terme de latin scientifique qui remonte à travers le latin médiéval, à l'arabe yāsamīn et celui-ci au persan[2] yāsamīn, yāsaman ياسمن qui désignait un « jasmin ». L'épithète spécifique latin nudiflorum est construit à partir de nudus « nu » et flos « fleur ».
Le premier botaniste européen à le signaler fut Alexander von Bunge, le botaniste allemand de la Baltique qui voyagea en Chine pour le compte de l'Académie des sciences de Saint-Pétersbourg. Il le rencontra[3] à Pékin en 1830-1831. L'habile collecteur de plantes britannique, Robert Fortune, l'a récolté lors de son premier voyage en Chine en 1844, dans les jardins et les pépinières près de Shanghai, Suzhou et Nankin. Les spécimens envoyés en Angleterre, ont été décrits par le professeur de botanique à l'université de Londres et de Cambridge, John Lindley, en 1846 (J. Hort. Soc. London 1: 153).
Le nom chinois est 迎春花 yingchun hua morphologiquement "accueil-printemps-fleur" « fleur accueillant le printemps ». Il est cultivé en Chine depuis plus d'un millénaire.
C'est un arbuste vivace de la famille des Oléacées originaire de Chine, dont les rameaux, anguleux, peuvent atteindre de 3 à 5 mètres de long[4]. Les rameaux sont verts quand ils sont jeunes.
Les feuilles, caduques et opposées, de couleur vert foncé, possèdent trois folioles oblongues à elliptiques et mesurent de 2 à 3 cm de long. Les feuilles jaunissent en automne avant de tomber.
Les fleurs solitaires, sont isolées à l'aisselle des feuilles, ou parfois terminales. De 2-2,5 cm de diamètre environ, elles sont jaunes. Des bractées lancéolées, rougeâtres, enserrent un calice vert acidulé, à 5 ou 6 lobes étroitement lancéolés. La corolle d'un jaune vif, comporte un tube de 1-2 cm, terminé par 5-6 lobes elliptiques[4]. L’androcée se compose de 2 étamines corolliflores et le gynécée de 2 carpelles soudés ; on compte 2 ovules par loge en placentation axile.
La floraison commence en hiver et se poursuit au printemps, de décembre-janvier à avril. Ces fleurs apparaissent avant les feuilles sur les rameaux nus, d'où le nom de nudiflorum. En avril, les feuilles apparaissent et les fleurs continuent à s'épanouir et on peut donc voir des fleurs sur des rameaux feuillus.
Ces fleurs sont inodores, contrairement à celles d'autres espèces de jasmin, bien que ce soient des nectarifères visitées par les bourdons[5].
Le fruit est une baie ovoïde, de 6 × 3 mm, noire à maturité.
Il existe en France un autre jasmin à fleurs jaunes et feuilles trifoliolées lui ressemblant : le Jasminum fruticans d'origine méditerranéenne. On peut distinguer ces deux espèces par les caractères suivants :
espèce feuilles trifoliolées début de floraison J. nudiflorumC'est une espèce originaire de Chine : Gansu, Shaanxi, Sichuan, SE Tibet, NO Yunnan.
Il est largement cultivé et s'est naturalisé en Lot-et-Garonne[1].
D'après The Plant List et Tela Botanica[6], les synonymes sont :
Le jasmin d'hiver est largement cultivé pour ses qualités ornementales. Parfaitement rustique, il ne pose aucun problème en hiver jusqu'à −15 °C.
Il croît en une grosse boule de 2-3 m de haut et de diamètre. On peut aussi le palisser pour habiller une façade, un claustra, un treillage ou une pergola. Il fait merveille sur les balcons.
L'arbuste doit être taillé pour éliminer les rameaux les plus âgés moins florifères et contenir l'expansion de son volume. La taille s'effectue après la floraison. Il s’accommode de tous les types de sol.
En Chine[7], le jasmin d'hiver (yingchun hua 迎春花) constitue avec le Prunus mume (meihua 梅花), le narcisse (shuixian 水仙), et le camellia (shancha hua 山茶花), les « Quatre Amis de la Neige » (xue zhong si you 雪中四友). Il est cultivé depuis les Tang (618-907), époque où il fut célébré par le poète Bai Juyi.
Jasminum nudiflorum
Le jasmin d'hiver ou jasmin à fleurs nues (Jasminum nudiflorum) est un arbuste sarmenteux de la famille des Oléacées originaire de Chine. Il est cultivé comme plante d'ornement, pour sa floraison hivernale. C'est une espèce rustique en climat tempéré.
Il gelsomino d'inverno (Jasminum nudiflorum Lindl., 1846) è una specie di gelsomino autoctona della Cina (Gansu, Shaanxi, Sichuan, Yunnan). Utilizzata prettamente come pianta ornamentale, è naturalizzata in Francia e in regioni sparse degli Stati Uniti (Texas, Oklahoma, Georgia, Tennessee, Maryland e New Jersey).[1][2][3] Rampicante resistente al freddo, può raggiungere i 2-3 metri di altezza e produce piccoli fiorellini gialli non profumati.
È conosciuto anche con il nome di gelsomino di San Giuseppe.
Il gelsomino d'inverno è un arbusto a foglie caduche, resistente ai climi rigidi. Si presenta come un ciuffo, più o meno denso, di sottili rami di colore verde scuro, che appaiono dritti e rigidi; le foglie, anch'esse dalla colorazione verde scura, sono lucide e leggermente cuoiose, e sono costituite da tre piccole foglioline. Al termine della stagione invernale questa specie produce piccoli fiorellini gialli non profumati, che sbocciano a partire dalla base dei rami, prima della comparsa delle foglie.
È una rampicante che tende a crescere abbondantemente, potendo raggiungere anche l'altezza di 2 o 3 metri[4].
Il gelsomino d'inverno (Jasminum nudiflorum Lindl., 1846) è una specie di gelsomino autoctona della Cina (Gansu, Shaanxi, Sichuan, Yunnan). Utilizzata prettamente come pianta ornamentale, è naturalizzata in Francia e in regioni sparse degli Stati Uniti (Texas, Oklahoma, Georgia, Tennessee, Maryland e New Jersey). Rampicante resistente al freddo, può raggiungere i 2-3 metri di altezza e produce piccoli fiorellini gialli non profumati.
È conosciuto anche con il nome di gelsomino di San Giuseppe.
Winterjasmijn (Jasminum nudiflorum) uit de familie Oleaceae is in Nederland een van de vroegstbloeiende heesters. Hij bloeit met heldergele bloemen van december tot februari, op dan nog bladloze donkergroene vierkante stelen van tweejarig hout. De struiken vertonen gelijkenis met bloeiende forsythia.
De plant is afkomstig uit China, met name uit de westelijke provincies Gansu, Shaanxi, Sichuan, de zuidoostelijke provincie Xizang en het noordwestelijk gelegen Yunnan. Hij groeit daar op rotsachtige bodem op een hoogte tussen de 800 en 4500 meter en stelt zeer weinig eisen aan de grond.
De plant is zeer geschikt om aangebonden, als leiplant, tegen een muur te laten groeien. De kans op verwildering wanneer hij vrij staat is tamelijk groot, omdat doorbuigende twijgen die de grond raken makkelijk wortelen.
Losse takken, die bijna in de knop zijn, kunnen in huis in bloei getrokken worden en de bloemen blijven lang mooi.
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Jasminum nudiflorum op Wikimedia Commons. Winterjasmijn (Jasminum nudiflorum) uit de familie Oleaceae is in Nederland een van de vroegstbloeiende heesters. Hij bloeit met heldergele bloemen van december tot februari, op dan nog bladloze donkergroene vierkante stelen van tweejarig hout. De struiken vertonen gelijkenis met bloeiende forsythia.
De plant is afkomstig uit China, met name uit de westelijke provincies Gansu, Shaanxi, Sichuan, de zuidoostelijke provincie Xizang en het noordwestelijk gelegen Yunnan. Hij groeit daar op rotsachtige bodem op een hoogte tussen de 800 en 4500 meter en stelt zeer weinig eisen aan de grond.
De plant is zeer geschikt om aangebonden, als leiplant, tegen een muur te laten groeien. De kans op verwildering wanneer hij vrij staat is tamelijk groot, omdat doorbuigende twijgen die de grond raken makkelijk wortelen.
Losse takken, die bijna in de knop zijn, kunnen in huis in bloei getrokken worden en de bloemen blijven lang mooi.
Vintersjasmin eller gulsjasmin (Jasminum nudiflorum) er en plante i oljetrefamilien.
Den er en løvfellende, opprett eller krypende busk som blir 0,3–5 m høy. Stenglene er firkantete. Bladene er motsatte og trekoblete eller enkle. Blomstene er gule med fem eller seks kronfliker og dufter ikke. Arten hører hjemme i de kinesiske provinsene Gansu, Shaanxi, Sichuan, sørøstre Tibet og nordvestre Yunnan der den vokser i kratt, bekkedaler og åssider 800–4500 moh.
Den er en populær hagebusk i mange land og er en av de få planter som blomstrer om vinteren. I de tempererte strøkene på den nordlige halvkule blomstrer den fra november til mars, ofte på bar kvist. Dette er den eneste sjasminarten som kan dyrkes utendørs i Norge, og den blir plantet i kyststrøkene fra Oslofjorden til Møre.
Vintersjasmin eller gulsjasmin (Jasminum nudiflorum) er en plante i oljetrefamilien.
Den er en løvfellende, opprett eller krypende busk som blir 0,3–5 m høy. Stenglene er firkantete. Bladene er motsatte og trekoblete eller enkle. Blomstene er gule med fem eller seks kronfliker og dufter ikke. Arten hører hjemme i de kinesiske provinsene Gansu, Shaanxi, Sichuan, sørøstre Tibet og nordvestre Yunnan der den vokser i kratt, bekkedaler og åssider 800–4500 moh.
Den er en populær hagebusk i mange land og er en av de få planter som blomstrer om vinteren. I de tempererte strøkene på den nordlige halvkule blomstrer den fra november til mars, ofte på bar kvist. Dette er den eneste sjasminarten som kan dyrkes utendørs i Norge, og den blir plantet i kyststrøkene fra Oslofjorden til Møre.
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum) är en art i familjen i syrenväxter från centrala och sydvästra Kina. Vinterjasmin odlas som trädgårdsväxt i södra Sverige.
Vinterjasmin är en lövfällande buske. Blommorna är gula och blir 2-2,5 cm i diameter.
Vinterjasmin liknar vårjasmin (J. mesnyi) som dock är städsegrön och har större blommor, som blir 2-4,5 cm i diameter.
Två varieteter kan urskiljs:
var. nudiflorum
var. pulvinatum (W.W. Sm.) Kobuski
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum) är en art i familjen i syrenväxter från centrala och sydvästra Kina. Vinterjasmin odlas som trädgårdsväxt i södra Sverige.
Vinterjasmin är en lövfällande buske. Blommorna är gula och blir 2-2,5 cm i diameter.
Vinterjasmin liknar vårjasmin (J. mesnyi) som dock är städsegrön och har större blommor, som blir 2-4,5 cm i diameter.
Jasminum nudiflorum Lindl., 1846
Жасмин голоцветковый, или Жасмин голоцветный[2] (лат. Jasminum nudiflorum) — вид двудольных растений рода Жасмин (Jasminum) семейства Маслиновые (Oleaceae). Впервые описан британским ботаником Джоном Линдли в 1846 году[3][4].
Форма — Jasminum nudiflorum f. pulvinatum (W.W.Sm.) P.S. Green[3].
В дикой природе является эндемиком Китая[5], известным из провинций Ганьсу, Шэньси, Сычуань, Юньнань и из Тибетского автономного района[6]. Растёт в зарослях, оврагах, на склонах[7]. Занесён в Европу[2].
Нанофанерофит[5]. Прямостоячий либо ползучий кустарник. Ветки голые[7].
Листья чаще яйцевидные или эллиптические, размещены супротивно[7].
Цветки одиночные; венчик диаметром 2—2,5 см, жёлтого цвета[7].
Плод — эллиптическая или яйцевидная ягода размером около 6×3—4 мм[7].
Выращивается как декоративное растение[6][8]. Культивируется в том числе на территории стран бывшего СССР[2].
Синонимичные названия[3]:
Жасмин голоцветковый, или Жасмин голоцветный (лат. Jasminum nudiflorum) — вид двудольных растений рода Жасмин (Jasminum) семейства Маслиновые (Oleaceae). Впервые описан британским ботаником Джоном Линдли в 1846 году.
Форма — Jasminum nudiflorum f. pulvinatum (W.W.Sm.) P.S. Green.
迎春（学名：Jasminum nudiflorum），又称金腰带，香港俗稱串串金，是木犀科素馨属的植物。早春先于叶子开放出黄色鲜艳的小花，给人们带来春意，所以花名曰迎春。
落叶灌木。细长的枝条成拱形，小枝有角棱；卵形至长椭圆形的叶子对生，羽状复叶为绿色，三片一组，均为2－3厘米长。黄色花，花为腋生，直径约2厘米。
迎春喜欢晴朗或半阴的天气，非常耐寒。迎春很耐修剪，春天开花後就应立即剪枝，而且定期修剪可以防止枝条出现秃斑。
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
分類（APG III） 界 : 植物界 Plantae 階級なし : 被子植物 Angiosperms 階級なし : 真正双子葉類 Eudicots 階級なし : コア真正双子葉類 Core eudicots 階級なし : キク類 Asterids 階級なし : 真正キク類I Euasterids I 目 : シソ目 Lamiales 科 : モクセイ科 Oleaceae 連 : Jasmineae 属 : ソケイ属 Jasminum 節 : sect. Primulina 種 : オウバイ J. nudiflorum 学名 Jasminum nudiflorumオウバイ（黄梅、学名: Jasminum nudiflorum）とはキク類モクセイ科ソケイ属（ジャスミン属）の半つる性落葉低木の一つである。漢字では「黄梅」と書く。ソケイなどとは違って花には香りがほとんど無い。種小名の"nudiflorum"（「ヌーディフロールム」）は「裸の花の」という旨を表し、これはオウバイの花に毛が無いことによる。
漢名（中国語名）は「迎春花」、英名は「ウィンター・ジャスミン」といい、そのどちらもが、オウバイがほかの花に先駆けて咲き、そのあり様が、たとえて言えばあたかも春を迎えているかのごとく思わせることに基づいている[2][3]。
2月下旬から4月頃、葉が出る前に、梅に似た高杯形の六枚花弁の黄色い花を、垂れさがる細長いツル状の枝に咲かせる[4]。そのため日本では、「黄梅」は初春（立春〔2月4日ごろ〕から啓蟄の前の日〔3月5日ごろ〕まで）の季語とされている[5]。 高さは1メートルから2メートル程になる。
実が成らないため、挿し木か株分けをして増やす。
生薬として、花は のむことによって解熱や利尿に用いられ、利尿には1日あたり3～6グラムの乾燥させた花を1回あたりその半量まで、煮詰めた水400～600ccに煎じたものを1日3回に分けて のむという[6]。また葉も、のむこと あるいは塗ることによって、できもの・はれものや打ち傷・切り傷などを治すなどと言われている（『中薬大事典』）[7]。
似た植物にオウバイモドキ（ウンナンオウバイ、学名: Jasminum mesnyi）があるが、こちらは常緑である。
中国の北部・中部が原産地である。江戸時代・元禄年間・1695年の三之丞伊藤伊兵衛による『花壇地錦抄』に、「黄梅、花形梅花のごとく黄色なり」とあることから、日本にはその少し前の17世紀・寛永年間（1624-1644）から元禄時代初期にもたらされたと考えられている[8][9]。
この項目は、植物に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（プロジェクト:植物／Portal:植物）。 オウバイ（黄梅、学名: Jasminum nudiflorum）とはキク類モクセイ科ソケイ属（ジャスミン属）の半つる性落葉低木の一つである。漢字では「黄梅」と書く。ソケイなどとは違って花には香りがほとんど無い。種小名の"nudiflorum"（「ヌーディフロールム」）は「裸の花の」という旨を表し、これはオウバイの花に毛が無いことによる。
漢名（中国語名）は「迎春花」、英名は「ウィンター・ジャスミン」といい、そのどちらもが、オウバイがほかの花に先駆けて咲き、そのあり様が、たとえて言えばあたかも春を迎えているかのごとく思わせることに基づいている。
영춘화(迎春花, Jasminum nudiflorum)는 중국 원산이며 한국 중부 이남에서는 관상용으로 심는 낙엽관목이다. 가지가 많이 갈라져서 옆으로 퍼지고 땅에 닿은 곳에서 뿌리가 내리며 능선이 있고 녹색이다. 잎은 마주나고 3-5개의 작은잎으로 된 우상복엽이며 작은잎은 가장자리가 밋밋하다. 꽃은 이른봄 잎보다 먼저 피고 황색이며 각 마디에 마주달린다.
봄을 맞이하는 꽃이라는 뜻에서 영춘화라고 하는데, 일본에서는 매화처럼 꽃이 빨리 핀다고 황매라고 부른다. 서양에서는 겨울 자스민이라고 부른다.
정원의 관상수로 많이 사용되며, 고속도록 경사면에 심으면 무성하게 보인다. 11월에 맺히는 빨간색 열매는 한방에서 약으로 쓰인다.
