Gederams (Chamerion angustifolium) er en 40-150 cm høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Gederams er en flerårig, urteagtig plante med en opret, bestanddannende vækst. Stænglerne er ugrenede, hårløse og svagt furede. Bladene sidder spredt, de er kortstilkede og smalt lancetformede med hel, men bølget rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede klaser. De enkelte blomster er 4-tallige og svagt uregelmæssige med rosenrøde kronblade. Frugterne er aflange kapsler med mange frø, der har frøhaler.
Rodsystemet består af en krybende jordstængel med et trævlet rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,20 x 0,40 m (120 x 40 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
På bjerget Vysokaya i bjergkæden Sikhote-Alin, som ligger ca. 70 km vest for det Japanske Havs kyst, findes en halvarktisk vegetation. Her vokser arten i det nederste skovbælte sammen med bl.a, Abies nephrolepis (en art af ædelgran), fjerbregne, skovstjerne, strudsvinge, Betula lanata (en art af birk), finsk rose, gul klokkebusk, jessogran, kamæleonbusk, Sambucus sibirica (en art af hyld), skovpadderok, Sorbus amurensis (en art af røn), trenervet snerre, tyttebær og østsibirisk lærk.[1]
Gederams er udbredt i Mellemøsten (Lilleasien til Iran), Europa (Island til Rusland), Centralasien (Ural til Kamtjatka) og Nordamerika (Grønland til Colorado), og arten vokser på hele den skandinaviske halvø og i Danmark. I Norge er planten udbredt helt nord til Finnmark. I Danmark er den meget almindelig og kendt fra hele landet. [2] Arten er knyttet til lysåbne voksesteder på en svagt fugtig og sur bund, men med et højt indhold af næringsstoffer[3].
Den norske forsker Helge Ingstad påviste en norrøn bosætning ved l'Anse aux Meadows på Newfoundland ved at se, hvor gederamsen voksede. Ifølge Ingstad kan frøene ligge meget længe i jord, før de aktiveres ved, at jorden rodes op. Planterne breder sig kun lidt i jord, der ikke har været «luftet». [4]
På russisk hedder gederams ivan-tjaj (Ivan-te eller Johannes-te) og blev i uår anvendt til at koge suppe på. Den norske Gulag-fange Osvald Harjo fortalte, at fangerne fik serveret gederams-suppe helt frem til 1948. Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge bliver helt sorte. I Pravda blev Stalin afbildet, mens han spiste gederams-suppe. [5]
De tørrede blade af gederams blev brugt som teerstatning under begge verdenskrige[6].
Vækstform
Blade
Rodsystem
Blomst
Frøstand
Frø
Gederams (Chamerion angustifolium) er en 40-150 cm høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
