Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter. Planten lugter ikke ved berøring i modsæting til f.eks. Læge-Salvie.
Engsalvie er en flerårig urt, der danner bladroset. Bladene er langstilkede og smalt ovale. De er netagtigt rynkede, og randen er skarpt og uregelmæssigt takket. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn.
Blomsterstænglerne er tydeligt firkantede, tæt hårede og lysegrønne med smalle, modsatte blade. Blomsterne sidder i et aks yderst på stænglen. De er blåviolette og uregelmæssige læbeblomster. Planten danner masser af spirevillige frø hvert år.
Rodnettet består af en tyk, dybtgående hovedrod og masser af finrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 × 0,5 m (25 × 5 cm/år), heri dog ikke medregnet de blomstrende skud, som når op i 50-60 cm højde.
Engsalvie er udbredt over det meste af det sydlige og østlige Europa, hvor den vokser på tørre, frodige enge. I halvtørre græsområder i Böhmen, Mähren og Slovakiet findes arten på kalkbund sammen med bl.a. cypresvortemælk, foderesparsette, grenet edderkopurt, gul skabiose, pilebladet tusindstråle, Polygala major (en art af mælkeurt), storblomstret brunelle, tidlig timian og virgilasters[1]
Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter. Planten lugter ikke ved berøring i modsæting til f.eks. Læge-Salvie.
