Yuliana zirinci (lat. Berberis julianae) — zirinckimilər fəsiləsinin zirinc cinsinə aid bitki növü.
Vətəni Mərkəzi Çindir.
Hündürlüyü 2-3 metrə çatan, həmişəyaşıl koldur,sarımtıl budaqları uzunluğu 4 sm olan güclü üçbölümlü iynələrlə əhatə olunmuşdur. Şaxəıənmiş möhkəm çətirli koldur, çətrinin diametri hündürlüyündən artıqdır. Bitki yaşlandıqda budaqları qövşəkilli forma alaraq aşağıya doğru sallanır. Zoğları çıxıntılı, sarımtıl rənglidir, yaşlandıqda boz rəngdə olur. Yarpaqları növbəli, cod, dərili, yumurtaşəkillidir, kənarı 3-4 dişli, tünd-yaşıl, aşağı tərəfi isə açıq yaşıldır. Uzunluğu 10 sm, eni isə 2,5 sm-dir. Çiçəkləməsi maydan iyuna qədər davam edir. Çiçəkləri sarı, zəif qoxuludur, 15 ədəd çiçəkləri möhkəm salxımlara yığılmışdır. Mayın ortalarında çiçəkləyir. Sentyabrın axırlarında uzunsov qara və ya göyümtül rəngli giləmeyvələri yetişir. Meyvələri oval formalı olub, çöküntülüdür.
Kölgəyə, soyuğa davamlıdır, müvəqqəti quraqlığa dözür. Quru, rütubətli, turş və qələvi torpaqlarda da normal böyüyüb nkişaf edir.
Mərkəzi Nəbatat Bağında introduksiya edilmişdir. Şəhər yaşıllaşdırmasında rast gəlinir.
Parksalmada tək və qrup əkinlərində istifadə edilir.
Yuliana zirinci (lat. Berberis julianae) — zirinckimilər fəsiləsinin zirinc cinsinə aid bitki növü.
Planhigyn blodeuol sy'n perthyn yn agor i'r rhywogaeth Berberis ydy Pren melyn Tsieina sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Berberidaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Berberis julianae a'r enw Saesneg yw Chinese barberry.[1]
Mae'r dail yn fytholwyrdd ac wedi eu gosod 'ar yn ail', ac yn teimlo fel lledr.
Planhigyn blodeuol sy'n perthyn yn agor i'r rhywogaeth Berberis ydy Pren melyn Tsieina sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Berberidaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Berberis julianae a'r enw Saesneg yw Chinese barberry.
Mae'r dail yn fytholwyrdd ac wedi eu gosod 'ar yn ail', ac yn teimlo fel lledr.
Julianes berberis (Berberis julianae) er en stedsegrøn busk med en stivgrenet, opret vækstform.
Barken er først lysegrøn og svagt stribet med lidt hvid belægning. Senere bliver den lysebrun og rillet. Knopperne er spredte, ægformede og meget klart røde. Bladene er elliptiske og læderagtige med tornet rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. På skuddene sidder desuden kraftige, tre-delte bladtorne.
Blomsterne sidder i små toppe. De er gule og skålformede med fin duft. Frugterne er aflange, blåduggede bær med én kerne. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet består af nogle få, kraftige rødder. De når langt ned og vidt ud, men de er kun svagt forgrenede. Veddet er kraftigt gult.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 x 2 m (20 x 15 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Busken gror på bjergskråninger i Hubei-provinsen (Mellem-Kina). Her optræder den på mineralrig, leret bund sammen med bl.a. blå ene, elefantgræs, etagekornel, glasbær, kinapære, kinesisk ildtorn, pernys kristtorn, pilebladet dværgmispel, ranunkelbusk, rynkeblad, skæbnetræ, smuk pieris og tempeltræ.
Bærrene smager surt, men de er – modsat en udbredt misforståelse – ikke giftige. Derimod er alle andre dele af busken giftige.
Julianes berberis (Berberis julianae) er en stedsegrøn busk med en stivgrenet, opret vækstform.
Julianes Berberitze (Berberis julianae), auch Großblättrige Berberitze genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung Berberitzen (Berberis) in der Familie der Berberitzengewächse (Berberidaceae). Ihre Heimat liegt im mittleren China. Sie wurde von Ernest Henry Wilson, der von 1899 bis 1905 für Veitch and Sons in West- und Mittelchina Pflanzen sammelte, 1900 in Europa eingeführt. Die Art wurde von Camillo Karl Schneider zu Ehren seiner Frau Juliane benannt.
Julianes Berberitze ist ein mittelgroßer, aufrechter und sehr dichter, immergrüner Strauch, im Alter sind die Zweige bogig überhängend. Er erreicht Wuchshöhen von 2 bis 3 Meter und ist oft breiter als hoch wachsend. Die Rinde der Zweige ist gefurcht und gelblich, im Alter grauer werdend, sehr kräftig. Dieser Strauch hat bis zu 4 mm lange Blattdornen. Die wechselständigen Laubblätter sind bis 10 cm lang und 2,5 cm breit, je cm Blattrand drei- bis viermal gesägt, derb ledrig, dunkelgrün, unten blassgrün, im Austrieb kupferfarben.
Die Blütezeit reicht von Mai bis Juni. Die Blüten stehen in dichten Büscheln zusammen. Die schwach duftenden Blüten sind zwittrig. Die Kronblätter sind gelb.
Die länglichen Früchte sind schwarz und blaubereift.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 28+2B.[1]
Julianes Berberitze kommt in China in den Provinzen Guangxi, Guizhou, Hubei, Hunan und Sichuan vor. Sie gedeiht hier in Höhenlagen von 1100 bis 2100 Metern Meereshöhe vor.[2]
Der Standort sollte sonnig bis absonnig sein. Der Boden sollte mäßig trocken bis feucht, sauer bis alkalisch sein und es sollte ein guter Oberboden vorhanden sein. Er ist frosthart, stadtklimafest und verträgt zeitweilige Trockenheit. Dieser Strauch eignet sich gut als Heckenpflanze.
Die Hybride zwischen Julianes Berberitze und Thunbergs Berberitze (Berberis thunbergii) wird als Berberis × mentorensis L.M. Ames bezeichnet.
Julianes Berberitze (Berberis julianae), auch Großblättrige Berberitze genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung Berberitzen (Berberis) in der Familie der Berberitzengewächse (Berberidaceae). Ihre Heimat liegt im mittleren China. Sie wurde von Ernest Henry Wilson, der von 1899 bis 1905 für Veitch and Sons in West- und Mittelchina Pflanzen sammelte, 1900 in Europa eingeführt. Die Art wurde von Camillo Karl Schneider zu Ehren seiner Frau Juliane benannt.
Berberis julianae, the wintergreen barberry or Chinese barberry, is a flowering evergreen shrub native to Central China (Guangxi, Guizhou, Hubei, Hunan, and Sichuan).[3][4] It is widely grown as an ornamental in other temperate regions. It is reportedly naturalized in scattered parts of the United States (Mississippi, Alabama, North Carolina and New York State).[5]
Berberis julianae grows to a height of 3 metres, as a dense bush with spiny obovate leaves, suitable for hedging. Flowers are yellow flowers tinged with red, borne in clusters of up to 25 flowers. Berries are elliptical, dark purple, almost black, with a white bloom, up to 6 mm long.[6][7][3]
This plant has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[8]
Wikimedia Commons has media related to Berberis julianae. Berberis julianae, the wintergreen barberry or Chinese barberry, is a flowering evergreen shrub native to Central China (Guangxi, Guizhou, Hubei, Hunan, and Sichuan). It is widely grown as an ornamental in other temperate regions. It is reportedly naturalized in scattered parts of the United States (Mississippi, Alabama, North Carolina and New York State).
Berberis julianae grows to a height of 3 metres, as a dense bush with spiny obovate leaves, suitable for hedging. Flowers are yellow flowers tinged with red, borne in clusters of up to 25 flowers. Berries are elliptical, dark purple, almost black, with a white bloom, up to 6 mm long.
This plant has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.
Berberis julianae ankaŭ nomata grandfolia berberiso, estas plantspecio el la genro berberiso (Berberis) ene de la familio de la Berberisacoj (Berberidaceae). Ĝia hejmregiono estas meza Ĉinujo, en la okcidenta parto de la provinco Hubejo. La planto estis enkondukita de Ernest Henry Wilson, kiu de 1899 ĝis 1905 por la hortikultura entrepreno Veitch and Sons en okcidenta kaj meza Ĉinujo kolektis plantojn. En 1900 tiu specio atingis Eŭropon.
Tiu ĉi specio estas mezgranda, vertikala, tre densa, ĉiamverda arbusto, dum la aĝo la branĉoj pendas arkforme malsupren. La specio atingis alton de 2 ĝis 3 metroj. Ĝi ofte kreskis pli horizontale ol alten. La arboŝelo de la branĉoj havas sulkojn kaj estas flaveca. Dum la aĝo la arboŝelo fariĝas griza. La arbusto havas ĝis 4 mm longajn folidornojn. La folioj longas ĝis 10 cm kaj larĝas 2,5 cm. La folirandoj etas segildentaj ledaj, malhele verdaj kaj dorsflanke malbrile verdaj. La novaj folioj kaj ŝosoj en printempo estas kuprokoloraj.
La flortempo estas majo ĝis junio. La floroj kunstaris en densaj floraroj. La malforte odorantaj floroj estas duseksaj. La petaloj estas flavaj.
La oblongaj fruktoj estas nigraj kun blua prujno,
La kromosomnombro estas 2n = 28+2B
La kreskejo estu suna ĝis duonombra. La grundo estu modere seka ĝis humida, acida ĝis alkala. La specio toleras froston, la urban klimaton kaj portempan sekecon. La grandfolia berberiso estas bona heĝoplanto.
La hibrido el Berberis julianae kaj Berberis thunbergii nomiĝas Berberis × mentorensis L.M. AMES.
Berberis julianae ankaŭ nomata grandfolia berberiso, estas plantspecio el la genro berberiso (Berberis) ene de la familio de la Berberisacoj (Berberidaceae). Ĝia hejmregiono estas meza Ĉinujo, en la okcidenta parto de la provinco Hubejo. La planto estis enkondukita de Ernest Henry Wilson, kiu de 1899 ĝis 1905 por la hortikultura entrepreno Veitch and Sons en okcidenta kaj meza Ĉinujo kolektis plantojn. En 1900 tiu specio atingis Eŭropon.
L'épine-vinette de Juliana, (Berberis julianae), est un arbuste épineux du genre Berberis, de la familles de Berberidaceae, originaire de Chine.
Cette espèce a été dédiée par le botaniste autrichien Camillo Karl Schneider à sa femme.
C'est un buisson dense et persistant, mesurant jusqu'à 2,5 m de haut.
Les feuilles sont coriaces, épaisses, réunies en fascicules alternes de couleur vert foncé, de 5 à 8 cm de long, aux bords épineux. Les branches portent de fortes épines trifurquées (3-4,5cm)
Les fleurs, jaunes mesurent de 0,8 à 1 cm de diamètre et s'épanouissent d'avril à mai. Elles forment des grappes de 10 à 20 fleurs.
Les fruits sont de couleur prune, bleu foncé, ovales, et persistent l'hiver.
Deux variétés botaniques sont reconnues :
Fleurs
Fleurs et fruits
Fleurs et fruits
Il s'agit d'une plante cultivée pour former des haies défensives et persistantes, assez répandue en France. Des variétés horticoles ont été créées comme « Nana » (de 90 à 120 cm), « Spring Glory » au feuillage bronze... Elle a aussi servi à produire des hybrides, notamment Berberis × mentorensis.
Cette espèce peut aussi se cultiver en bonsaï.
Elle se multiplie par bouturage (juillet-août) ou par semis hivernal.
En France, la SNCF utilise cette plante pour constituer des haies remplaçant les grillages afin de restreindre l'accès à certains de ses sites et éviter les intrusions, dans le cadre d'un plan de lutte antitags.
L'épine-vinette de Juliana, (Berberis julianae), est un arbuste épineux du genre Berberis, de la familles de Berberidaceae, originaire de Chine.
Cette espèce a été dédiée par le botaniste autrichien Camillo Karl Schneider à sa femme.
Julijanina žutika (lat. Berberis julianae) je zimzeleni trnoviti grm podrijetlom iz srednje Kine. Najviše raste u zapadnom dijelu pokrajine Hubei. Biljka je otporna na niske temperature, sušu, dim, prašinu i otrovne plinove[1]. Često se uzgaja kao ukrasna biljka.
Dostiže visinu oko 2-3 m i širinu do 2 m. Kora je naborana i sive je boje.
Listovi su elipsasti, tamnozelene boje, kožasti i sjajni. Imaju bodljikave ivice. U jesen su žuti do crveni[2].
Cvjetovi su dvospolni i žuti, formiraju grozdove duge 8-12 cm. Rastu u svibnju i lipnju. Imaju jako lijep i ugodan miris.
Plodovi su elipsasti i imaju promjer do 8 mm. Tamnoplave su boje i jako lijepo izgledaju. Obilno rode i ostaju na grančicama tijekom zime.
Julijanina žutika (lat. Berberis julianae) je zimzeleni trnoviti grm podrijetlom iz srednje Kine. Najviše raste u zapadnom dijelu pokrajine Hubei. Biljka je otporna na niske temperature, sušu, dim, prašinu i otrovne plinove. Često se uzgaja kao ukrasna biljka.
Julianes berberis (Berberis julianae) er en eviggrønn buskplante i slekten berberis, som inngår i berberisfamilien. Busken kan bli inntil 2 meter høy. Den vokser i vill tilstand i Kina, særlig i Hubei-provinsen, men er også en ganske vanlig park- og hageplante i Europa.
Bladene er mørkegrønne over og lysere grønne under, oversidene er blanke med synlige nervetråder. Bladene er ovale med noe spissing i begge ender. Blomstene er gule eller svakt gulgrønne, og skålformede med god duft. Bærene er røde og eggeformede. Stammens bark er først lysegrønn, senere i sesongen blir den lyst brun.
Julianes berberis (Berberis julianae) er en eviggrønn buskplante i slekten berberis, som inngår i berberisfamilien. Busken kan bli inntil 2 meter høy. Den vokser i vill tilstand i Kina, særlig i Hubei-provinsen, men er også en ganske vanlig park- og hageplante i Europa.
Bladene er mørkegrønne over og lysere grønne under, oversidene er blanke med synlige nervetråder. Bladene er ovale med noe spissing i begge ender. Blomstene er gule eller svakt gulgrønne, og skålformede med god duft. Bærene er røde og eggeformede. Stammens bark er først lysegrønn, senere i sesongen blir den lyst brun.
Berberys Julianny (Berberis julianae) – gatunek zimozielonego krzewu z rodziny berberysowatych. Pochodzi z Azji (ojczyzną są środkowe Chiny).
Gatunek sadzony jako roślina ozdobna. Odporny na zanieczyszczenia powietrza i mrozy (najbardziej odporny na mróz pośród zimozielonych gatunków berberysów, strefa mrozoodporności 6b), dobrze regeneruje. Rośnie najlepiej na stanowiskach słonecznych lub półcienistych i odsłoniętych od wiatru. Wymaga żyznych gleb, dostatecznie wilgotnych i przepuszczalnych (źle rośnie na glebach ciężkich i zimnych)[2].
Berberys Julianny (Berberis julianae) – gatunek zimozielonego krzewu z rodziny berberysowatych. Pochodzi z Azji (ojczyzną są środkowe Chiny).
Hoàng liên gai hay hoàng mù (danh pháp hai phần: Berberis julianae) là loài cây bụi thuộc họ Hoàng mộc. Đây là loài bản địa của vùng Hoa Trung, hiện được trồng ở nhiều nơi để làm cảnh.
Tại Việt Nam, hoàng liên gai được xếp vào Danh mục các loài thực vật, động vật nghiêm cấm khai thác, sử dụng vì mục đích thương mại[3].
Bài viết liên quan đến Họ Hoàng mộc này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Hoàng liên gai hay hoàng mù (danh pháp hai phần: Berberis julianae) là loài cây bụi thuộc họ Hoàng mộc. Đây là loài bản địa của vùng Hoa Trung, hiện được trồng ở nhiều nơi để làm cảnh.
Tại Việt Nam, hoàng liên gai được xếp vào Danh mục các loài thực vật, động vật nghiêm cấm khai thác, sử dụng vì mục đích thương mại.
Berberis julianae C.K.Schneid.
Синонимы
Барбарис Юлианы, также барбарис Юлиана (лат. Berberis julianae) — кустарник, вид рода Барбарис (Berberis) семейства Барбарисовые (Berberidaceae).
Вечнозелёный кустарник 0,5—2 м (в ареале до 3—4 м) высоты, выпрямленной формы с очень плотной, густоветвистой почти шаровидной кроной. Ветви прямостоячие, серовато-желтые, с возрастом ветви дугообразно свисают вниз. Побеги желтоватые, ребристые, в молодости не опушённые. Колючки 1—3 см длины, трехраздельные, мощные, жесткие.
Листья простые, цельные 3—10 см длины, около 2,5 см ширины, овально-ланцетные или обратнояйцевидно-ланцетные, тупые или коротко заостренные, густопильчатые, с 12—20 мелкими, шиповато-колючими зубцами с каждой стороны, голые, жесткие, кожистые, сверху темно-зеленые, глянцево-лоснящиеся, снизу палевые и слабо блестящие.
Корневая система состоит из мощного слаборазветвленного и широко распростёртого основного корня.
Цветки 1 см диаметром, желтые, снаружи иногда красноватые, собранные в малоцветковые пучки. Цветоножки до 1,5 см длины. Цветет в июне.
Плоды 0,8—0,9 см длины, продолговатые, сине-черные, с плотным белым восковым налетом, с коротким столбиком.
Родом из Центрального Китая (Гуанси, Гуйчжоу, Хубэй, Хунань и Сычуань). В горы поднимается на высоту 1000—1500 м над уровнем моря.
В бывшем СССР культивировался в Никитском ботаническом саду, в Адлере, Сухуми, Баку.
Предпочитает солнечные и полутенистые места. Растёт на почве от умеренно сухой до влажной, как на кислой, так и на щёлочной. Морозостоек до минус 29 °C.
Вид Барбарис Юлианы входит в род Барбарис (Berberis) трибы Барбарисовые (Berberideae) подсемейства Барбарисовые (Berberidoideae) семейства Барбарисовые (Berberidaceae) порядка Лютикоцветные (Ranunculales).
В культуре с 1907 года. Широко распространен. Высокодекоративен. Неприхотлив. Рекомендуется для садов парков и городских насаждений. Высаживают в местах, защищённых от ветра. Цветет и плодоносит в средней полосе, но в суровые зимы может подмерзать.
Барбарис Юлианы, также барбарис Юлиана (лат. Berberis julianae) — кустарник, вид рода Барбарис (Berberis) семейства Барбарисовые (Berberidaceae).
豪猪刺（学名：Berberis julianae）是小檗科小檗属的植物，为中国的特有植物。分布在中国大陆的湖南、广西、湖北、贵州、四川等地，生长于海拔1,100米至2,100米的地区，常生于沟边、林缘、灌丛中、林中、山坡或竹林中，目前尚未由人工引种栽培。
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 豪猪刺（学名：Berberis julianae）是小檗科小檗属的植物，为中国的特有植物。分布在中国大陆的湖南、广西、湖北、贵州、四川等地，生长于海拔1,100米至2,100米的地区，常生于沟边、林缘、灌丛中、林中、山坡或竹林中，目前尚未由人工引种栽培。
