Yaponiya Zelkovası; başqa adları "Zelkova serrata" və "Keyaki", (Japonca: 欅 "Keyaki" , 槻 "Tsuki", ケヤキ "Keyaki" ya da けやき "Keyaki"; Çince: 榉树 "Jǔ shù", ya da 櫸樹 "Jǔ shù"; (Korece: 느티나무 "Neutinamu") — vətəni Yaponiya, Çin, Tayvan və Koreya olan yarpaklarını töken bir ağac növüdür. Əsasən bəzək ağacı kimi yetişdirilir.
Yapon Zelkovaları əsasən uzun olur və bəzən 30 m ola bilir. Yarpakları orta böyüklükdədir. Yaz aylarının sonunda yarpaklarını tökməyə başlayır. Yarpakları tikanlı olduğu üçün "serrata" adı verilmişdir. Yarpakları tüksüzdür. Yarpaklar, yay və yaz aylarında tünd yaşıl; payızda qırmızı, sarı və ya narıngı rənklərdə olabilir. Yaz aylarında "monoecious" adlı çiçək aşır.
Bu ağaç günəş sevən bitki deyil. Nəmli və sulu torpaqları sevir. Muson iqlimini sevir.Torpaq zəngin ve gübrəli olmalıdır.
Tokio'da bir binanın yanındakı Yapon Zelkovaları
Yazda Zelkova yarpaqları
Yapon Zelkovası
Yapon Zelkovası
Belediyə tərəfindən qorumaya alınmış Yapon Zelkovası
Yapon Zelkovası yarpağı
Tokionun məşhur yollarından biri olan Omotesandō, Yapon Zelkovaları ile örtülüdüe.
2012 qışında Omotesandō. Yapon Zelkovaları yarpakları tökülmüş halda.
Payızda Yapon Zelkovaları
Yazda Yapon Zelkovası budağı.
Koreyada bir qoca Yapon Zelkovası
Yapon Zelkovaları çaylara yaxın ərazilərdə sıx olur.
Yapon Zelkovası yarpağı
Yapon Zelkovası Koreya
Yaponiya Zelkovası; başqa adları "Zelkova serrata" və "Keyaki", (Japonca: 欅 "Keyaki" , 槻 "Tsuki", ケヤキ "Keyaki" ya da けやき "Keyaki"; Çince: 榉树 "Jǔ shù", ya da 櫸樹 "Jǔ shù"; (Korece: 느티나무 "Neutinamu") — vətəni Yaponiya, Çin, Tayvan və Koreya olan yarpaklarını töken bir ağac növüdür. Əsasən bəzək ağacı kimi yetişdirilir.
Zelkova pilovitá (Zelkova serrata) je listnatý, opadavý strom pěstovaný pro krásně zbarvené listy. Je domovem ve Východní Asií a v České republice se ojediněle vysazuje jako nenáročná okrasná dřevina.
Druh pochází z Japonska, Koreje, Tchaj-wanu, Mandžuska a přilehlých Kurilských ostrovů. Roste tam v nevelkých počtech v opadavých lesích od nižších poloh až do hor, nejčastěji v nadmořské výšce okolo 800 m. Na severu svého areálu se vyskytuje často v blízkosti termálních pramenů. Je tradičně pěstován v jihovýchodní Asii (a následně téměř po celém světě) jako okrasná alejová dřevina. Do Evropy byl tento druh dovezen pravděpodobně v roce 1861.
V Čechách byla zelkova pilovitá prvně vysázena v Průhonickém parku v roce 1924 nebo 1927. Největší skupina, asi 100 statných exemplářů starých asi 80 let, roste na jižní Moravě nedaleko zámku Lednice; největší z nich je vysoký 26 m a má průměr kmene 90 cm. Zelkova pilovitá je k vidění také v Průhonickém parku. V České republice se tento druh volně v přírodě nešíří ani se nekříží s domácími druhy.
Jako nejsilnější v Evropě je uváděn strom v Banské Štiavnici na Slovensku, který má kmen o průměru 136 cm. Nejmohutnější strom na světě, známý jako „Noma no ókejaki - 野間の大欅“, roste u Ósaky v Japonsku, je vysoký 25 m, má průměr kmene více 380 cm a údajně je starý 1000 roků.
Zelkova pilovitá vyžaduje během vegetace dostatek srážek a vlhkou půdu, nesnáší však podmáčené stanoviště. Mladá rostlina snese i silné zastínění, starší strom však pro vývoj koruny potřebuje plné oslunění. Nejlépe se mu daří v hlubokých, propustných půdách dostatečně zásobených živinami. Není náchylný k poškození mrazem, velmi dobře snáší i městské prostředí, nevadí mu zasolená půda a napadá ho jen velmi málo škůdců. Je středněvěkou dřevinou.
Opadavý, listnatý, jednodomý strom, dorůstající do výšky 20 až 30 m, který má korunu nejdříve vejčitou a později kulovitou. Kmen stromu je obvykle krátký, často bývá křivý a vícekmený. Mohutný kořenový systém je tvořen výrazným středním, až kůlovitým kořenem a množstvím široce větvených, silných a dlouhých postranních kořenů. Kůra mladého stromu je stříbřitě šedá, později se odlupuje ve větších šupinách. Mladé větvičky jsou světle hnědé, starší šedivé.
Z jara vyrůstající pupeny jsou tupě kuželovité, hnědé zbarvené a mají větší počet šupin, počínají rašit již v únoru a březnu. Listy s opadavými, nahnědlými palisty a krátkými řapíky vyrůstají střídavě ve dvou řadách a bývají 5 až 12 cm dlouhé a 2 až 5 cm široké. Eliptické až vejčitě kopinaté čepele jsou symetrické, jednoduché, pilovité a jednotlivé zuby mají obloukovitě ohnuté. Na svrchní straně jsou tmavě zelené a na spodní světlejší, mají zpeřenou žilnatinu se žilkami končícími ve špici zubů. Na podzim se listy barví od žluté přes oranžově červenou až po bronzovou barvu.
Strom začíná kvést asi od 20 let věku. Krátce stopkaté, nazelenalé květy, se čtyřmi až šesti okvětními lístky, jsou jednopohlavné a vyvíjejí se zároveň s listy. Samčí květy, 3 mm velké, vyrůstají v chomáčcích ve spodní části letorostů a mají tyčinek tolik, co okvětních lístků. Samičí květy, 1,5 mm velké, vyrůstají jednotlivě nebo po dvou v paždích listů v horní části letorostů, jejich jednopouzdrý semeník nese přisedlou dvouramennou bliznu. Někdy se místo samičích květů objevují květy oboupohlavné. Květy rozkvétají od března do dubna a bývají opylovány větrem.
Plodem je malý, tmavě hnědý oříšek ledvinovitého tvaru o velikosti asi 4 mm, který je obalen vytrvalým okvětím. Ploidie druhu je 2n = 28. Tento poměrně exotický druh lze rozmnožovat výsevem semen (oříšky) nebo roubováním na jilm.
Zelkova pilovitá má ceněné dřevo zlatohnědé barvy se zřetelnými letokruhy v příčném i tangenciálním řezu. Dřevo je relativně těžké (průměrně 700 kg/m³), odolné proti hnilobě a dobře se opracovává. V Asii z něj zhotovují dřevěné konstrukce, nábytek, parkety, dýhy i drobné dekorativní předměty, pro jeho nevelký výskyt však jen v omezeném množství.
V Evropě se v lesních porostech nepěstuje, roste velmi pomalu a mívá nízký kmen, jenž je často rozdvojený. Používá se nejčastěji jako solitéra nebo doplněk menších skupin, někdy se vysazuje jako alejová dřevina. Snáší velmi dobře stříhání a tvarování, je výhodným objektem pro tvorbu bonsají.[1][2][3][4][5]
Bonsaj
Japonský stařešina
Větev
Listy
Obrázky, zvuky či videa k tématu zelkova pilovitá ve Wikimedia Commons
Zelkova pilovitá (Zelkova serrata) je listnatý, opadavý strom pěstovaný pro krásně zbarvené listy. Je domovem ve Východní Asií a v České republice se ojediněle vysazuje jako nenáročná okrasná dřevina.
Japansk zelkova (Zelkova serrata) (japansk: Keyaki) er et lille, løvfældende træ med en gennemgående stamme. Høstfarverne er gule til røde. Zelkova er i familie med Elm og kan angribes af elmesyge.
Kronen danner en slank kuppel med næsten vandret udstående hovedgrene og meget tynde sidegrene. Barken er først grøn med stive, hvide hår. Senere bliver den glat og rødbrun. Gamle grene har en bark, som er glat med barkporer og tynde, rødbrune tværgående striber. Knopperne sidder spredt og er meget små, ægformede og mørkt rødbrune.
Bladene er ægformede med brodspidse svatakker langs randen. Over- og underside er græsgrønne, men ribberne er hvidhårede på undersiden. Høstfarverne er gule til røde. Blomstringen bemærkes ikke. Træet danner ikke modent frø i Danmark.
Rodnettet er hjerteformet og når både langt ud og dybt ned.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 12 × 3 m (30 × 10 cm/år).
Japansk zelkova er et tertiært relikt, men træet vokser stadigvæk I dale og langs vandløb i 500-2000 m højde over det meste af Kina og på Taiwan, i Korea, Japan og på Kurilerne (Russisk Østsibirien)[1]. Øen Sadogashima ligger i det Japanske Hav vest for Niigata præfekturet. Langs den østlige kyst fra Utami i nord over Hiramatsu og Waki til Shirase mod syd findes skove med løvfældende træer og fyrretræer. Skovene med Acer mono og Zelkova serrata anses for at have bevaret det oprindelige præg. Her vokser arten som dominerende træ sammen med bl.a. Ardisia japonica (en art af evighedsbær), Carex lanceolata (en art af star), Celtis sinensis (en art af nældetræ), Ficus japonica (en art af figen), japansk bambus, japansk blommetaks, japansk fyr, japansk hestekastanje, japansk mangeløv, japansk nøddetaks, kejsereg, monoløn, Quercus mongolica og Quercus serrata (arter af eg) , skovmærke, thunbergfyr, Tilia maximowicziana (en art af lind) og ægte kamelia[2]
Habitus
Bark
Blade og frugter
Modne frugter
Efterårsfarve
Japansk zelkova (Zelkova serrata) (japansk: Keyaki) er et lille, løvfældende træ med en gennemgående stamme. Høstfarverne er gule til røde. Zelkova er i familie med Elm og kan angribes af elmesyge.
Die Japanische Zelkove (Zelkova serrata) (Syn.: Zelkova acuminata, Zelkova hirta, Zelkova keaki), (japanisch 槻, keyaki(y), koreanisch 느티나무 neutinamu), auch Keaki genannt, ist ein Pflanzenart aus der Gattung der Zelkoven (Zelkova) innerhalb der Familie der Ulmengewächse (Ulmaceae).
Die laubabwerfende Japanische Zelkove wird bis zu 30 Meter hoch. Sie hat einen kurzen Stamm, der Stammdurchmesser erreicht bis über 1,5 (3,5) Meter. Die braune bis graue Rinde ist anfangs glatt, später wird sie schuppig bis abblätternd.
Die wechselständigen, einfachen, eiförmigen bis -lanzettlichen und kurz gestielten Laubblätter werden bis 10–12 Zentimeter lang und 5 Zentimeter breit. Sie sind spitzig gesägt bis gekerbt und haben einen kurzen, schlanken, fein behaarten Stiel und besitzen bis 15 Seitennervenpaare. Die leicht ledrigen Blätter sind auf der Oberseite glänzend grün, fast kahl bis fein borstig, rau behaart und auf der Unterseite hellgrün gefärbt sowie auf den Adern schwach behaart. Sie besitzen eine zugespitzte bis geschwänzte Blattspitze und eine spitze oder abgerundete bis gestutzte manchmal leicht herzförmige Basis. Im Herbst verfärben sich die Blätter von gelb-orange bis rötlich-braun. Die Japanische Zelkove blüht von April bis Mai.
Die Japanische Zelkove ist trimonözisch. Die männlichen, weiblichen oder zwittrigen Blüten erscheinen achselständig, einzeln oder zu wenigen. Die fast sitzenden, sehr kleinen Blüten mit einfacher Blütenhülle sind grünlich. Das Perianth ist etwa 4–7-teilig. Die männlichen Blüten besitzen kurze Staubblätter und die weiblichen einen oberständigen, einkammerigen, feinhaarigen Fruchtknoten mit einem oder meistens zwei Narbenästen.
Die einsamige Steinfrucht mit beständigem Perianth, mit Narbenresten, ist anfänglich grün, glatt, rundlich oder ei- bis herzförmig, verkehrt-eiförmig und später bräunlich, trocken, hart und wird bis zu 5 Millimeter groß. Die Früchte bleiben noch lange stehen.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 28.[1]
Das Verbreitungsgebiet der Japanischen Zelkove erstreckt sich über Japan, Korea, Ostchina und Taiwan. Sie kommt nur vereinzelt vor, wird aber auf Grund ihres wertvollen Holzes forstlich angebaut.
In Mitteleuropa ist die Japanische Zelkove ein dekorativer, winterharter Parkbaum. Sie wird auch häufig als Bonsai gestaltet.
Das harte, mittelschwere und beständige, schöne Holz wird für verschiedene Anwendungen genutzt. Das starke Kernholz der Japanische Zelkove ist ein wesentlicher Bestandteil des japanischen Bogenbaus, siehe Yumi (Tsuki-Yumi).
Die Japanische Zelkove (Zelkova serrata) (Syn.: Zelkova acuminata, Zelkova hirta, Zelkova keaki), (japanisch 槻, keyaki(y), koreanisch 느티나무 neutinamu), auch Keaki genannt, ist ein Pflanzenart aus der Gattung der Zelkoven (Zelkova) innerhalb der Familie der Ulmengewächse (Ulmaceae).
Zelkova serrata (keyaki or Japanese zelkova; Japanese: [欅 (ケヤキ) keyaki] error: {{lang}}: text haes italic markup (help); Cheenese: 榉树 ju shu; Korean: [느티나무 neutinamu] error: {{lang}}: text haes italic markup (help)) is a speshies o Zelkova native tae Japan, Korea, eastren Cheenae, an Taiwan.[2][3] It is eften grown as an ornamental tree, an uised in bonsai.
Hairst colour, November, Saitama Prefectur, Japan.
Trees linin an avenue in Sendai, Japan
Morton Arboretum
acc. 10-54-1
A Japanese Sendai-dansu for kimono made frae keyaki wid
Zelkova serrata (keyaki or Japanese zelkova; Japanese: [欅 (ケヤキ) keyaki] error: {{lang}}: text haes italic markup (help); Cheenese: 榉树 ju shu; Korean: [느티나무 neutinamu] error: {{lang}}: text haes italic markup (help)) is a speshies o Zelkova native tae Japan, Korea, eastren Cheenae, an Taiwan. It is eften grown as an ornamental tree, an uised in bonsai.
Zelkova serrata (Japanese zelkova, Japanese elm,[2] keyaki, or keaki; Japanese: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; Chinese: 榉树/櫸樹 jǔshù; Korean: 느티나무 neutinamu) is a species of the genus Zelkova native to Japan, Korea, eastern China and Taiwan.[3][4] It is often grown as an ornamental tree, and used in bonsai. There are two varieties, Zelkova serrata var. serrata in Japan and mainland eastern Asia, and Zelkova serrata var. tarokoensis (Hayata) Li on Taiwan which differs from the type in its smaller leaves with less deeply cut serration on the margins.[4]
Zelkova serrata is a medium-sized deciduous tree usually growing to 30 m (98 ft) tall. It is characterized by a short trunk dividing into many upright and erect spreading stems forming a broad, round-topped head. The tree grows rapidly when young though the growth rate slows to medium upon middle age and maturity.[5]
It has alternately arranged leaves growing to 5 cm long and broad. The leaves themselves are simple and ovate to oblong-ovate with serrated or crenate margins, to which the tree owes its specific epithet serrata. The leaves are acuminate or apiculate, rounded or subcordate at the base, and contain 8–14 pairs of veins. The leaves are rough on top and glabrous or nearly glabrous on the underside. They are green to dark green in spring and throughout the summer, changing to yellows, oranges and reds in autumn. The petioles are 2–5 mm (1⁄16–3⁄16 in) long.[6]
Zelkova serrata is monoecious. It develops flowers in spring with the leaves. Buds are ovoid, acutish, with many imbricate, dark brown scales.[5] They diverge at a 45 degree angle from the stem. The staminate flowers are shortly pedicellate and approximately 3mm in diameter, clustered in the axils of the lower leaves. The pistillate flowers are solitary or few in axils of the upper leaves, sessile and usually about 1.5 mm in diameter. The flowers are yellow-green, not showy, and occur in tight groups along new stems. They give rise to small, ovate, wingless drupes that ripen in late summer to autumn. The drupe is green maturing to brown, subsessile and 2.5 to 3.5 mm (3⁄32 to 1⁄8 in) in diameter.
To identify Zelkova serrata, one would look for a short main trunk, low branching and a vase-shaped habit. The twigs are slender with small, dark conical buds in a zigzag pattern. The branches are usually glabrous. The bark is grayish white to grayish brown and either smooth with lenticels or exfoliating in patches to reveal orange inner bark. The branchlets are brownish-purple to brown.
This tree requires full to partial sun and prefers moist, well-drained soils. A fertilizer rich in potassium and nitrogen encourages new vegetation and floral buds. It is adaptable and tolerant of heat, little water, nutrient-poor soils and various pH. It should be periodically thinned to allow light into the inner canopy. Zelkova Serrata is propagated by seeds, rooted stem cuttings and grafting. The seeds germinate without pretreatment, though the percentage is better when stratified at 5 °C (41 °F) for 60 days.[5] Because germination requires stratification, the seed is best sown early in the year. To ensure survival it may be necessary to pot the tree and grow it in a greenhouse for its first winter. It may be reintroduced into its permanent habitat after the final frost.
In Korea, Zelkova serrata has been considered a symbol of protection for villages since ancient times, and can still be found planted at central points in cities, towns and villages around the country.[7] The trees often stand next to small pavilions, serving both as shaded informal gathering points, and spaces for traditional rituals and ceremonies involving prayer and offerings to the tree.[8] The oldest of these trees are estimated to be in excess of 1,000 years in age, and are protected as natural monuments by Korean law.[9] In 2013, the Korea Forest Research Institute announced a project to clone the zelkova, pine, and ginkgo trees that are identified as natural monuments, so their lineage will not be lost in case of disaster or death due to age.[10]
The threats to this tree include colder temperature, which often result in twig dieback. It is highly resistant to Dutch elm disease, which makes it a good replacement tree for American elm. Zelkova serrata is similar in appearance to the elms, though may be distinguished by its unwinged fruit and leaves which are symmetrical rather than uneven at their base.[11] Zelkova serrata also shows good resistance to elm leaf beetle and Japanese beetle.
The tree is prone to fungus Griphosphaerioma zelkovicola which was first observed in Japan on the bark of Zelkova serrata trees in 2003.[12]
Zelkova serrata is planted as a lawn or park tree for its attractive bark, leaf color and vase shape. It provides good shade and has an easy fall cleanup. It is easy to transport, and often available in burlap form. It is also commonly used for bonsai; its attractive shape and colors make it a popular choice for the art.[3][4] It is often grown as an ornamental tree, both in its native area and in Europe and North America. The first cultivation outside of Asia was by Philipp Franz von Siebold, who introduced it to the Netherlands in 1830.[4] Recently, it has been planted as a "street tree" in New York City.[13] In the UK it has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[14]
Numerous cultivars have been selected, including:
It has also hybridised with Zelkova carpinifolia in Europe, the hybrid being named Zelkova × verschaffeltii.[4]
Keyaki wood is valued in Japan and used often for furniture, such as tansu, as well as being considered the ideal wood for the creation of taiko drums.
The tree is a symbol of a number of Japanese cities and prefectures: Saitama Prefecture, Miyagi Prefecture, Fukushima Prefecture, Fukushima-shi, Abiko-shi, Tachikawa-shi, Yokohama-shi, Machida City in Tokyo Metropolis District, Takatsuki City and more.
According to data investigated by Korea Forest Service in 1989, the largest number of trees over 500 years old were specimens of Zelkova serrata, among which more than ten have been registered as Natural Monuments of Korea.[16]
Within the United Kingdom, the Royal Horticultural Society's Plantfinder currently lists 38 suppliers for the pure species and associated varieties.[17]
Autumn colour, November, Saitama Prefecture, Japan
Trees lining an avenue in Sendai, Japan
Morton Arboretum
acc. 10-54-1
A Japanese Sendai-dansu for kimono made from keyaki wood
An example of a mature tree
Zelkova serrata (Japanese zelkova, Japanese elm, keyaki, or keaki; Japanese: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; Chinese: 榉树/櫸樹 jǔshù; Korean: 느티나무 neutinamu) is a species of the genus Zelkova native to Japan, Korea, eastern China and Taiwan. It is often grown as an ornamental tree, and used in bonsai. There are two varieties, Zelkova serrata var. serrata in Japan and mainland eastern Asia, and Zelkova serrata var. tarokoensis (Hayata) Li on Taiwan which differs from the type in its smaller leaves with less deeply cut serration on the margins.
Zelkova serrata, Zelkova del Japón[2] o Keyaki (japonés : ケヤキ, keyaki); (chino: 榉树, ju shu) es una especie de Zelkova nativa de Japón, Corea, este de China, y Taiwán.[3][4]
Es un árbol de tamaño mediano a grande de hojas caducas que alcanza de 20 a 35 m de altura, con un tronco de hasta 2 m (m) de diámetro, excepcionalmente 4, con la corteza gris lisa, llegando a ser escamosa y más marrón en árboles viejos. Las ramas son numerosas, generalmente ascendiendo vigorosamente de un tronco corto para dar lugar a una alta corona abovedada. Las hojas son alternas, de 3 a 11 cm de largo y 1.3 a 7 cm ancho con un pecíolo de 2 a 7 milímetros; sin pelo o finalmente pilosas en haz y envés; el margen se sierra agudamente con 8 a 16 dientes en cada lado. El color del otoño varia del anaranjado al rojo. Las flores son de 1.5 milímetros de diámetro, discretas y verde amarillentas sin pétalos, y se polinizan por el viento. Fruta es una pequeña nuez - como drupas secas con un diámetro de 2,5 a 3,5 milímetros con una superficie surcada.[3][4]
Hay dos variedades, Zelkova serrata var. serrata en Japón y principalmente en el este de Asia, y Zelkova serrata var. tarokoensis (Hayata) Li en Taiwán; este último se diferencia del tipo en sus hojas más pequeñas con menos endentadura profundamente cortada en los márgenes.[4]
Su nombre japonés, 木 significa árbol 挙げる significa extendido como una mano, así pues un gran árbol que se desarrolla como una mano es el significado de 欅.
Se lo cultiva normalmente como árbol ornamental, tanto en su área nativa como en Europa y Norteamérica. El primer árbol cultivado fuera de Asia fue debido a Philipp Franz von Siebold, quién lo introdujo en Holanda en 1830.[4]
Se han seleccionado numerosos cultivares, incluyendo 'Fuiri Keaki' (hojas variables), 'Goblin' (enano), 'Goshiki' (hojas variables), 'Green Vase' (corona alta, estrecha[5]), 'Green Veil' (ramitas colgantes), 'Iruma Sango' (fastigiadas), 'Nire Keaki' (semi-enano), 'Pulverulenta' (hojas variables), 'Spring Grove' (corona elevada), 'Variegata' (hojas variables), 'Village Green' (rápido crecimiento, tronco liso, corona con forma de jarrón[6]), y 'Urban Ruby' (color rojo en otoño). También hay híbridos con Zelkova carpinifolia en Europa, se le denomina Zelkova × verschaffeltii.[4]
La madera « Keyaki » es muy valorada en Japón y utilizada a menudo en la fabricación de muebles tansu.
El árbol es el símbolo de la Prefectura de Saitama y de la ciudad de Kiyose (Tokio) en Japón.
Zelkova serrata fue descrita por (Thunb.) Makino y publicado en Botanical Magazine 17: 13. 1903.[7]
El nombre Zelkova deriva del nombre nativo de Z. carpinifolia en uno o más de las lenguas del Cáucaso, como se demuestra en el nombre georgiano, ძელქვა (dzelkva). ძელ dzel que significa "barra, viga" o "travesaño", y ქვა kva que significa "roca". El árbol se usó a menudo para hacer barras o travesaños con una dureza de roca y resistentes para la construcción.
serrata: epíteto latíno que significa "con dientes".[8]
Zelkova serrata, Zelkova del Japón o Keyaki (japonés : ケヤキ, keyaki); (chino: 榉树, ju shu) es una especie de Zelkova nativa de Japón, Corea, este de China, y Taiwán.
Japoniar zelkoba (zelkova serrata) edo keyaki (japonieraz: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; ; koreeraz: 느티나무 neutinamu) Ulmaceae familiako zuhaitza da, Japonian, Korean, ekialdeko Txinan eta Taiwanen jatorria duena.[1] Hosto bakuna, txandaka antolatua eta estipuladuna izaten dute.
Japoniar zelkoba (zelkova serrata) edo keyaki (japonieraz: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; ; koreeraz: 느티나무 neutinamu) Ulmaceae familiako zuhaitza da, Japonian, Korean, ekialdeko Txinan eta Taiwanen jatorria duena. Hosto bakuna, txandaka antolatua eta estipuladuna izaten dute.
Idänselkova (Zelkova serrata) on Japanissa luonnonvaraisena kasvava jalavakasveihin kuuluva puu. Viljeltynä koristepuuna se on levinnyt muillekin mantereille. Lajia kasvatetaan myös bonsaina.
Idänselkovan latvus on usein muodoltaan laakea tai pyöreä. Puun runsaat latvahaarat osoittavat tasaisesti eri suuntiin rungon sivuille ja yläpuolelle vaakatasosta pystytasoon. Nuorissa vuosikasvaimissa lehdet ovat selväruotiset ja vanhemmissa oksissa lyhytruotiset. Lehdet ovat muodoltaan suipot, suippokärkiset ja laidaltaan selvästi sahahampaiset. Lehtien syysvärityksenä ovat punaisen ja keltaisen sävyt. [1]
Idänselkova (Zelkova serrata) on Japanissa luonnonvaraisena kasvava jalavakasveihin kuuluva puu. Viljeltynä koristepuuna se on levinnyt muillekin mantereille. Lajia kasvatetaan myös bonsaina.
Le zelkova du Japon (Zelkova serrata) est un arbre caducifolié aux feuilles dentelées lancéolées de la famille des Ulmaceae. Il est appelé keyaki (欅, ケヤキ) au Japon. Philipp Franz von Siebold, l'a introduit aux Pays-Bas en 1830.
Zelkova serrata est un arbre à feuilles caduques pouvant atteindre 30 m de hauteur. Il se caractérise par un tronc court se divisant rapidement en un faisceau de plusieurs branches dressées formant une tête large et ronde. Ces branches sont droites ou courbés vers l'extérieur, donnant un port évasé et assez large, contrairement au zelkova du Caucase qui présente un branchage en partie similaire mais plus vertical composé de branches bien plus nombreuses et plus dirigées vers l'intérieur de l'arbre, lui donnant un port bien différencié. Le port du zelkova du Japon rappelle celui de l'orme d'Amérique, mais avec un tronc moins haut et une couronne souvent plus large. L'arbre se développe rapidement quand il est jeune mais le taux de croissance ralentit avec le temps.
Il a des feuilles alternes poussant jusqu'à 5 cm de long et large. Les feuilles sont simples et ovales à oblongues-ovales avec des marges dentelées ou crénelées, qui ont donné à l'arbre son épithète spécifique serrata. Les feuilles sont acuminées ou apiculé, arrondies ou subcordée à la base, et contiennent 8-14 paires de veines. Les feuilles sont rugueuses sur le dessus et glabres ou presque glabres sur la face inférieure. Vertes à vert foncé au printemps et tout au long de l'été, passant à des jaunes, des oranges et des rouges en automne. Les pétioles mesurent 2 à 5 mm.
Z. serrata développe des fleurs monoïques au printemps avec les feuilles. Les bourgeons sont ovoïdes. Ils divergent à un angle de 45 degrés par rapport à la tige. Les fleurs staminées mesurent environ 3 mm de diamètre, groupées dans les aisselles des feuilles inférieures. Les fleurs femelles sont solitaires à l'aisselle des feuilles supérieures, sessiles et habituellement d'environ 1,5 mm de diamètre. Les fleurs sont jaune-vert, pas voyantes, et se produisent en groupes serrés le long de nouvelles tiges.
Les fleurs donnent de petites drupes aptères ovées qui mûrissent à l'automne. La drupe subsessile de 3 mm de diamètre est d'abord verte puis brune à maturation.
Pour identifier Zelkova serrata, on doit trouver un tronc court, à faible ramification et un port en forme de vase. Les brindilles sont minces avec de petits bourgeons coniques foncés en forme de zigzag. Les branches sont généralement glabres. L'écorce est blanc grisâtre à brun grisâtre et soit lisse avec lenticelles ou exfoliant en plaques pour révéler l'écorce interne orange. Les branches sont brun-violet à brun.
Cet arbre nécessite un ensoleillement partiel et préfère des sols humides et bien drainés. Un engrais riche en potassium et en azote favorise la végétation et les bourgeons floraux. Il est adaptable et tolérant à la chaleur, à peu d'eau, à des sols pauvres en nutriments et à divers pH. Il doit être taillé[réf. souhaitée] périodiquement pour permettre à la lumière de pénétrer dans la canopée intérieure. Zelkova serrata se propage par les graines, racines de boutures et greffes. Les graines germent sans prétraitement mais le taux de germination est meilleure après stratification à 5 °C pendant 60 jours.
Les menaces qui pèsent sur cet arbre sont les coups de froid qui entraînent souvent un dépérissement des tiges. Il est très résistant à la graphiose de l'orme[réf. souhaitée], ce qui en fait un bon arbre de remplacement pour l'orme d'Amérique. Zelkova serrata est semblable en apparence aux ormes, mais peut être distingué par ses fruits sans ailes et les feuilles qui sont symétriques plutôt qu'asymétriques à leur base. Zelkova serrata présente également une bonne résistance à la galéruque de l'orme et au scarabée japonais.
Il existe deux variétés : Zelkova serrata var. Serrata au Japon et Zelkova serrata var. Tarokoensis (Hayata) à Taiwan qui diffère de l'espèce type par ses feuilles plus petites à dentelure moins profondément découpée sur les marges.
De nombreux cultivars ont été sélectionnés, y compris
Il a également été hybridé avec Zelkova carpinifolia en Europe, l'hybride étant nommé Zelkova × verschaffeltii .
Il est souvent cultivé comme arbre d'ornement dans les parcs et jardins. Ses petites feuilles en font une essence appréciée pour l'utilisation en bonsaï. Il est également utilisé comme porte-greffe pour les ormes en Europe, autres espèces d'Ulmaceae.
C'est un symbole des villes japonaises de Sagamihara, Suzuka, Toyoake et Warabi.
Le bois de Keyaki est apprécié au Japon et souvent utilisé pour les meubles. Il est considéré comme le bois idéal pour la création de tambours taiko.
Selon les statistiques données examinées par Forest Service Corée en 1989, la plupart des arbres de plus de 500 ans étaient Zelkova serrata, alors que plus de 10 vieux arbres ont été enregistrés comme monuments naturels de la Corée.
Le zelkova du Japon (Zelkova serrata) est un arbre caducifolié aux feuilles dentelées lancéolées de la famille des Ulmaceae. Il est appelé keyaki (欅, ケヤキ) au Japon. Philipp Franz von Siebold, l'a introduit aux Pays-Bas en 1830.
Zelkova serrata (Japanese zelkova, Japanese elm[1] atau keyaki; Jepang: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; Hanzi: 榉树/櫸樹 jǔshù; bahasa Korea: 느티나무 neutinamu) adalah sebuah spesies dari genus Zelkova yang berasal dari Jepang, Korea, timur Tiongkok dan Taiwan.[2][3] Tumbuhan tersebut seringkali dijadikan pohon ornamental, dan dipakai dalam bonsai. Tumbuhan tersebut memiliki dua ragam, Zelkova serrata var. serrata di Jepang dan daratan utama Asia timur, dan Zelkova serrata var. tarokoensis (Hayata) Li di Taiwan.[3]
Zelkova serrata (Japanese zelkova, Japanese elm atau keyaki; Jepang: 欅 (ケヤキ) keyaki /槻 (ツキ) tsuki; Hanzi: 榉树/櫸樹 jǔshù; bahasa Korea: 느티나무 neutinamu) adalah sebuah spesies dari genus Zelkova yang berasal dari Jepang, Korea, timur Tiongkok dan Taiwan. Tumbuhan tersebut seringkali dijadikan pohon ornamental, dan dipakai dalam bonsai. Tumbuhan tersebut memiliki dua ragam, Zelkova serrata var. serrata di Jepang dan daratan utama Asia timur, dan Zelkova serrata var. tarokoensis (Hayata) Li di Taiwan.
Japoninis skirpstulas (lot. Zelkova serrata, angl. Japanese Zelkova, jap. ケヤキ = Keyaki) – guobinių (Ulmaceae) šeimos lapus metančių medžių rūšis, paplitusi Japonijoje, Korėjoje, rytų Kinijoje ir Taivane.
Aukštis 20-35 m, kamieno skersmuo 2 m (kartais iki 4 m). Laja plati, labai šakota. Lapai priešiniai, 3-11 cm ilgio, 1,3-7 cm pločio. Rudenį pasidaro oranžiniai arba raudoni. Žiedai 1,5 mm skersmens, žalsvi, be žiedlapių, apdulkinami vėjo. Vaisius – 2,5-3,5 mm skersmens sausas kaulavaisis.
Japoninis skirpstulas auginamas kaip dekoratyvinis medis. Yra išveista daug veislių.
De Japanse zelkova (Zelkova serrata) is een Aziatische boom uit de iepenfamilie (Ulmaceae), die het beste gedijt in laaggelegen stroomdalen met vochtige vruchtbare grond. Het verspreidingsgebied is China, Japan en Korea. In Japan komt deze boom tot 1220 meter boven zeeniveau voor, met name op de eilanden Kyushu en Honshu. Veel oude Japanse tempels zijn van het hout van deze boom gemaakt. De schors is glad en lichtgrijs en schilfert of bladdert bij volgroeide bomen af, waardoor er beige plekken zichtbaar worden. De bladeren zijn eirond en 12 cm lang en 5 cm breed met aan beide zijden zes tot dertien scherpe tanden. In het voorjaar draagt de boom groene mannelijke en vrouwelijke bloemen. De bestuiving geschiedt door de wind. De vrucht is 5 mm groot. De boom kan tot 40 meter hoog worden en is bladverliezend.
Bronnen, noten en/of referenties
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Zelkova serrata op Wikimedia Commons. Keaki eller keyaki (Zelkova serrata) er et løvfellende tre i almefamilien.
Det er et stort tre som blir 30 m høyt, og stammen kan bli 1 m i diameter.[1] Kronen er bredt kuppelformet med utsperrede greiner. Barken er glatt og lysegrå med horisontale oransje striper. På tykke stammer skaller barken av og etterlater lyst brune flekker. Bladene er 5–12 cm lange, lansettformete, spisse og tannete. Blomstene sitter enkeltvis i bladhjørnene. Frukten er 2,5–3,5 mm i diameter.[2]
Keaki foretrekker et mildt klima og fuktig, næringsrik jord. Den vokser som regel i en høyde på 500–2000 moh. Røttene er dype, og den tåler mye vind. Keaki har den største utbredelsen av Zelkova-artene og finnes i Japan, Korea, Kina og Taiwan. Den harde og bestandige veden brukes til verktøyskaft, møbler og båtbygging. Dette vakre treet plantes i parker i Europa og Nord-Amerika.[1][3] Denne arten er litt mer hardfør enn andre Zelkova og kan plantes i gode kyst- og fjordstrøk i Sør-Norge.[4]
Vekstform
Nyutsprungne blad og blomster om våren
Bark
Bark som skaller av
Bladverk
Høstfarger i Tokyo
Japansk kleskiste laget av keaki
Keaki eller keyaki (Zelkova serrata) er et løvfellende tre i almefamilien.
Det er et stort tre som blir 30 m høyt, og stammen kan bli 1 m i diameter. Kronen er bredt kuppelformet med utsperrede greiner. Barken er glatt og lysegrå med horisontale oransje striper. På tykke stammer skaller barken av og etterlater lyst brune flekker. Bladene er 5–12 cm lange, lansettformete, spisse og tannete. Blomstene sitter enkeltvis i bladhjørnene. Frukten er 2,5–3,5 mm i diameter.
Keaki foretrekker et mildt klima og fuktig, næringsrik jord. Den vokser som regel i en høyde på 500–2000 moh. Røttene er dype, og den tåler mye vind. Keaki har den største utbredelsen av Zelkova-artene og finnes i Japan, Korea, Kina og Taiwan. Den harde og bestandige veden brukes til verktøyskaft, møbler og båtbygging. Dette vakre treet plantes i parker i Europa og Nord-Amerika. Denne arten er litt mer hardfør enn andre Zelkova og kan plantes i gode kyst- og fjordstrøk i Sør-Norge.
Brzostownica japońska (Zelkova serrata) – gatunek roślin z rodziny wiązowatych. Pochodzi z Dalekiego Wschodu (Japonia, Korea, wschodnie Chiny). Gatunek podobny: brzostownica kaukaska (Zelkova carpinifolia).
Sadzone jako drzewo ozdobne, przy ulicach i w parkach. Wykorzystywane także jako bonsai. W Japonii drewno stosowane do budowy świątyń.
Brzostownica japońska (Zelkova serrata) – gatunek roślin z rodziny wiązowatych. Pochodzi z Dalekiego Wschodu (Japonia, Korea, wschodnie Chiny). Gatunek podobny: brzostownica kaukaska (Zelkova carpinifolia).
Zelkova serrata é uma espécie do gênero Zelkova nativa do Japão, das Coreias, do leste da China e de Taiwan.[2][3] É frequentemente usada como árvore ornamental e bonsai.[4] A espécie tem duas variedades, Zelkova serrata var. serrata, que ocorre no Japão e na Ásia continental ocidental, e Zelkova serrata var. tarokoensis, que ocorre em Taiwan e tem folhas menores com margens serreadas menos profundas.[3]
Zelkova serrata é uma árvore decídua de médio porte, ocasionalmente crescendo até 30 metros de altura. A árvore cresce rapidamente na juventude enquanto na maturidade sua taxa de crescimento é baixa a mediana. Um tronco curto que se ramifica em muitos galhos no topo. [5]
A árvore ganhou o epiteto específico serrata pois tem folhas alternadamente dispostas que têm até 5 centímetros de comprimento e largura, são simples e têm um formato oval à oblongo oval com margens serrilhadas ou crenadas. As folhas são acuminadas ou apiculadas, e têm de 8 à 14 pares de nervuras. As folhas têm pelos ásperos na superfície e são lisas embaixo. São verdes ou verde-escuras na primavera e durante todo o verão, e são amarelas, alaranjadas ou vermelhas no outono. Os pecíolos têm entre 2 e 5 centímetros de comprimento.[6]
A árvore cresce melhor em solos bem drenados, em total ou parcial brilho do sol, em solos ricos em potássio e nitrogênio. A árvore se adapta e é resistente ao calor, à escassez de água, e a solos pobres e com pH variado, deve ser periodicamente podada para permitir entrada de luz no dossel interior. A espécie é propagada diretamente das sementes, de estacas de raízes e de mudas.[5]
Zelkova serrata é uma espécie do gênero Zelkova nativa do Japão, das Coreias, do leste da China e de Taiwan. É frequentemente usada como árvore ornamental e bonsai. A espécie tem duas variedades, Zelkova serrata var. serrata, que ocorre no Japão e na Ásia continental ocidental, e Zelkova serrata var. tarokoensis, que ocorre em Taiwan e tem folhas menores com margens serreadas menos profundas.
Japon Zelkovası; diğer adlarıyla "Zelkova serrata" veya "Keyaki", (Japonca: 欅 "Keyaki" , 槻 "Tsuki", ケヤキ "Keyaki" ya da けやき "Keyaki"; Çince: 榉树 "Jǔ shù", ya da 櫸樹 "Jǔ shù"; (Korece: 느티나무 "Neutinamu") anavatanları Japonya, Çin, Kore ve Tayvan olan, yapraklarını döken bir ağaç türü. Genellike süs ağacı olarak yetiştirilir ve bonsai olarak kullanılır.
Japon Zelkovaları genellikle uzun boyludur ve yaklaşık 30 m (100 ft) büyür. Yaprakları orta büyüklüktedir. Yaz aylarının sonuna doğru yapraklarını dökmeye başlar. Yaprakları tırtıklı ve çentikli marjlı olduğu için tıpta "serrata" adı konulmuştur. Yaprakları tüysüzdür. Yapraklar, yaz ve ilkbahar aylarında hep koyu yeşil; sonbahar aylarında ise kırmızı, sarı veya turuncu renklerde olabilir. İlkbahar aylarında "monoecious" (Dişi ve erkek organları bir çiçekte bulunan) adlı bir çiçek çıkarır.
Bu ağaç; güneşe pek ihtiyaç duymaz. Nemli ve ıslak toprakları sever. Muson iklimini sever. Bu nedenle Japonya ve Çin gibi Uzak Doğu ülkelerinde Japon Zelkovası bolca bulunur. Toprak, Potasyum açısından zengin olamlıdır ve gübreli olmalıdır.
Bu ağaçlar soğuktan hoşlanmaz. Bu nedenle sıfır veya sıfırın altında olduğu yerlerde ya sağlıklı yetişmez ya da dayanamayıp ölür. Aslında sıcaklardan da hoşlanmazlar. 40 dereceyi aşan yerlerde sağlıklı büyüyemezler. Karaağaç yaprağı böceği ve Japon böceğine dayanıklıdır, ama sayılarında artış olursa o kadar da dayanıklı olmazlar.
Tokyo'da bir binanın yanındaki Japon Zelkovaları (Aoba-dori, Tokyo)
Sonbaharda Japon Zelkovası yaprakları
Bonsai sanatı yapılmış bir Japon Zelkovası
Bonsai sanatı yapılmış bir Japon Zelkovası
Belediye tarafından koruma altına alınmış bir Japon Zelkovası
Kurumuş bir Japon Zelkovası yaprağı
Tokyo'nun ünlü yollarından biri olan Omotesandō, Japon Zelkovaları ile kaplıdır.
2012 kışında Omotesandō. Japon Zelkovaları yapraklarını dökmüş bir vaziyettedir.
Sonbaharda Japon Zelkovaları
İlkbaharda bir Japon Zelkovası dalı. Dalda daha yeni çıkmış yapraklar ve yeni filizlenmiş çiçekler vardır.
Kore'de yaşlı bir Japon Zelkovası
Japon Zelkovaları nehirlere ve sulak alanlara yakın yerlerde sık bulunur.
Bir Japon Zelkovası yaprağı
Bir Japon Zelkovası (Damyang, Kore
Japon Zelkovası; diğer adlarıyla "Zelkova serrata" veya "Keyaki", (Japonca: 欅 "Keyaki" , 槻 "Tsuki", ケヤキ "Keyaki" ya da けやき "Keyaki"; Çince: 榉树 "Jǔ shù", ya da 櫸樹 "Jǔ shù"; (Korece: 느티나무 "Neutinamu") anavatanları Japonya, Çin, Kore ve Tayvan olan, yapraklarını döken bir ağaç türü. Genellike süs ağacı olarak yetiştirilir ve bonsai olarak kullanılır.
Zelkova serrata là một loài thực vật có hoa trong họ Ulmaceae. Loài này được (Thunb.) Makino miêu tả khoa học đầu tiên năm 1903.[1]
Bài viết liên quan đến bộ Hoa hồng này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Zelkova serrata là một loài thực vật có hoa trong họ Ulmaceae. Loài này được (Thunb.) Makino miêu tả khoa học đầu tiên năm 1903.
榉树（学名：Zelkova serrata），別名櫸木、紅雞油、臺灣櫸、櫸榆、椎油、雞母樹、台灣鐵、光葉櫸樹，是榆科榉属的植物。其木常用於製作家俬，幼株亦會用於盤景。
分布于日本、韓國、臺灣以及中国的广东、福建、江西、浙江、甘肃、陕西、河南、湖北、安徽、江苏、山东、辽宁等地，生长于海拔500米至1,900米的地区，多生长于河谷和溪边疏林中。
光叶榉（中国树木分类学）、鸡油树（经济植物手册）、光光榆（秦岭）、马柳光树（陕西略阳）
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
分類（APG III） 界 : 植物界 Plantae 階級なし : 被子植物 Angiosperms 階級なし : 真正双子葉類 Eudicots 階級なし : コア真正双子葉類 Core eudicots 階級なし : バラ類 Rosids 階級なし : 真正バラ類I Eurosids I 目 : バラ目 Rosales 科 : ニレ科 Ulmaceae 属 : ケヤキ属 Zelkova 種 : ケヤキ Z. serrata 学名 Zelkova serrataケヤキ（欅、学名：Zelkova serrata）は、ニレ科ケヤキ属の落葉高木。ツキ（槻）ともいう。
高さ20 - 25mの大木になり40mを超す個体もある。葉の鋸歯は曲線的に葉先に向かう特徴的な形であり、鋸歯の先端は尖る。雌雄同株で雌雄異花である。花は4 - 5月頃、葉が出る前に開花する。
秋の紅葉が美しい樹木でもある。個体によって色が異なり、赤や黄色に紅葉する。
葉の裏と柄に短毛の密生する変種をメゲヤキという。
新芽と雄花序
紅葉（10月）
![[icon]](http://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%95%E3%82%A1%E3%82%A4%E3%83%AB:Wiki_letter_w_cropped.svg){kind=small}
東アジアの一部と日本に分布。日本では本州、四国、九州に分布し、暖地では丘陵部から山地、寒冷地では平地まで自生する。
箒を逆さにしたような樹形が美しく、街路樹や庭木などとしてよく植えられる。 巨木が国や地方自治体の天然記念物になっていることがある。
木目が美しく、磨くと著しい光沢を生じる。堅くて摩耗に強いので、家具・建具等の指物に使われる。日本家屋の建築用材としても古くから多用され、神社仏閣などにも用いられた。現在は高価となり、なかなか庶民の住宅には使えなくなっている。
伐採してから、乾燥し枯れるまでの間、右に左にと、大きく反っていくので、何年も寝かせないと使えない。特に大黒柱に大木を使った場合、家を動かすほど反ることがあるので大工泣かせの木材である。また、中心部の赤身といわれる部分が主に使われ、周囲の白太は捨てられるので、よほど太い原木でないと立派な柱は取れない。
多くの自治体が、「県の木」「市の木」といったシンボルにケヤキを指定している。
なお、東京競馬場の第3コーナー内側に、俗に「大欅」と呼ばれる大木がある。数々の逸話があり、「欅ステークス」という名の特別競走まで開催されているが、実際は榎（エノキ）であってケヤキではない。
志村けんの木（東村山市）
느티나무는 장미목의 느릅나뭇과의 교목이다. 대만·일본·중국 동부·한반도가 원산지이다.
온대 또는 냉대에서 자라는 낙엽 활엽 교목으로 20~35m까지 자라며 다 자란 나무기둥의 직경은 2m 가량이다. 줄기의 색은 회백색이며 나무 껍질은 울퉁불퉁하다. 새로 난 가지에는 빽빽한 잔털이 나 있다. 오래된 나무의 껍질은 잘 부스러져 떨어진다. 잎은 달걀 모양의 단엽이며 길이 5~11cm, 너비 2~5cm 정도로 어긋난다. 잎의 가장 자리에는 톱니가 있다. 꽃잎이 없는 녹색 풍매화가 핀다.크기 3mm 가량의 동글납작한 열매를 맺는다.
한민족은 예부터 오래된 느티나무를 마을을 지켜주는 상징으로 여겨 왔다. 가지가 넓게 퍼지는 특성이 있어 그늘이 많아 정자 근처에 많이 심었다. 느티나무, 팽나무, 은행나무를 3대 정자나무라고 말한다. 옛날에 20리마다 심어서 스무나무 혹은 시무나무라고도 했다.
대한민국에는 특히 노거수가 많아 천연기념물로 보호받고 있다.
_Upper_Trunk_Bark.JPG)
_DSCF2794.jpg)
_Upper_Trunk_Bark.JPG)
.JPG)
