Purløg (Allium schoenoprasum) er en 20-40 cm høj urt med 1-2 millimeter tykke, hule og cylindriske blade. Planten dyrkes som krydderurt og er i Danmark desuden vildtvoksende på strandklipper på Bornholm.
Purløg er medlem af løg-familien og er en løgdannende flerårig urt med en opret, tueformet vækst. Både blade og skud er hule og hårløse. Bladene er slanke og lyst grågrønne.
Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de lysviolette (sjældnere: hvide), sekstallige, klokkeformede blomster sidde samlet i en endestillet og kugleformet halvskærm på særlige, bladløse skud. Blomsterstilken er mindre end 5 mm lang. Blomstestanden beskyttes indtil udspring af et papiragtigt højblad. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af en kort jordstængel, der bærer de mange små løg i tuen.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,05 m (30 x 5 cm/år), heri dog ikke medregnet bredden af den samlede tue.
Det formodes, at arten oprindelig har haft sit hjemsted i det nordøstlige Sibirien og Canada. Den er hurtigt taget ind til dyrkning og på den måde er den spredt og naturaliseret over snart sagt alle verdens tempererede områder. Den foretrækker en lysåben placering i en kalkrig, veldrænet og gerne mager jordbund.
I Danmark er Purløg vildtvoksende på strandklipper på Bornholm og findes i øvrigt forvildet over hele landet.
I Sudeterne findes den sammen med bl.a. blåhat, leverurt, sorttop, alpekobjælde, bjerganemone, blå sumpstjerne, blåtop, Festuca supina, fjeldviol, grøn radeløv, liden klokke, lyngsnerre, nordisk dværgulvefod, purpurstenbræk og slangeurt[1].
Planten indeholder svovlforbindelser (bl.a. allylsulfider og alkylsulfoxider), som nedbrydes til alliin ved såring af planten, hvad der danner den velkendte løglugt.
Purløg dyrkes på grund af dens blade, der bliver brugt som krydderurt. Purløg har en meget mildere smag end almindelig løg og hvidløg. Den bruges typisk rå i årstidens salater og i omeletter, eller oven på bagte kartofler.
Purløg (Allium schoenoprasum) er en 20-40 cm høj urt med 1-2 millimeter tykke, hule og cylindriske blade. Planten dyrkes som krydderurt og er i Danmark desuden vildtvoksende på strandklipper på Bornholm.
